Conversion

Vi skaber effektive løsninger, fordi vi forstår teknologi og brugeradfærd. Vi arbejder dedikeret med data og søger konstant at omsætte indsigt i brugeradfærd til forretningskritiske handlinger.

Google Shopping Ads – Integreret i Google Ads

Som annoncør kan du hoppe over køen med Google Shopping Ads og få vist produkter fra din webshop øverst i brugerens søgeresultater. Tal med GORM Agency om, hvordan dine annoncer får gennemslagskraft.

Google Shopping Ads er det nye skud på stammen inden for Google søgeannoncering. Shoppingannoncerne inkluderer ikke alene tekst, men også de viste produkters billede, navn, pris og butikkens navn. Annoncerne bliver vist øverst i Googles søgeresultater og er særdeles relevante for søgebrugerne – her rammer du potentielle kunder, som har søgt aktivt og er tæt på en købsbeslutning.

Hos GORM Agency har vi stor erfaring med opsætning og optimering af Shopping Ads, og vi anser det for et forretningskritisk medie. Her kan webshops 'springe køen over', få vist alle nødvendige informationer allerede i søgeresultatet og ramme meget præcist i forhold til brugerens ønsker og behov.

Det skal du vide om Google Shopping Ads

Google Shopping Ads er i sin grundform søgeannoncer ligesom Google AdWords – de bliver vist på baggrund af en aktiv søgning fra internetbrugere. Igen: Det er relevante produkter og relevante forbrugere, der skal møde hinanden. Og i lighed med den tekstbaserede søgeannoncering betaler du også her per klik (PPC).

Som søgeannonce adskiller shoppingannoncerne sig på to helt centrale områder imidlertid fra AdWords tekstannoncer:

  1. Overfor brugeren er annoncerne relevante, fordi de viser billede af produktet, navn, pris og webshop. Søgebrugeren kan hurtigt forholde sig til, hvilke af annoncerne, der viser produkter i ønsket farve, design og prisklasse. Det giver en bedre oplevelse for brugeren og for Google, men også for dig, fordi du får flere relevante klik (og husk, at du afregner per klik). Med de traditionelle søgeannoncer har søgebrugeren kun en tekst at gå ud fra – og det er ofte for tidskrævende at lave tekstannoncer for hvert eneste produkt. Først efter et ekstra klik og download af hjemmesiden kan brugeren se, om produktet er det rigtige. Shoppingannoncer giver altså en bedre oplevelse for søgebrugeren, og som annoncør kan du nøjes med at betale for de mest relevante klik.

    Med andre ord: Som annoncør sparer du penge ved at reducere udgiften til irrelevant trafik samtidig med, at du får eksponeret din produktportefølje. Klikraten er typisk lavere end ved søgeannoncering med AdWords tekstannoncer, fordi søgebrugeren kan tage stilling til relevans allerede i søgeresultatet, så kvaliteten af de besøgende fra shoppingannoncer er høj. Selv hvis de ikke køber i dag, er det et bedre fundament at aktivere anden markedsføring på baggrund af.

  2. For dig som annoncør er den anden væsentlige forskel, at du ikke selv vælger de søgeord, du vil annoncere på, og at du ikke direkte inde i Google Ads skriver tekster, vælger billeder mm. som skal bruges i din Shopping Ad. At tilpasse, vedligeholde og optimere dine shoppingannoncer er en mere kompliceret opgave end AdWords’ standardtekstannoncer.

    Shoppingannoncerne tilpasses ud fra et produktfeed, som grundlæggende er en liste med produktdata, der trækkes fra webshoppens CMS-, PIM- eller ERP-system. I den liste findes de informationer, som Google Ads skal bruge til at genkende produkter og varianter fra hinanden sammen med tilhørende GTIN-nr., billeder, navne, beskrivelser, priser, stand mv. På baggrund af produktets titel og beskrivelse i feedet matcher Google Ads dine produkter op imod søgninger på Google.
    Det er vigtigt, at du har en partner til din søgeannoncering, som kan hjælpe med det tekniske i at få eksporteret et feed fra dit CMS-, PIM-eller ERP-system og derefter forstår sig på feed-management og -optimering.

Som en ekstra bonus får du med Google Shopping Ads direkte feedback på dine enkelprodukters performance side om side med konkurrenterne og deres tilbud. Er opsætning og håndtering gjort rigtigt, kan disse data danne grundlag for indsigt, der kan hjælpe dig med at optimere indkøb samt prissætning generelt, men også i forhold til konkurrenters kampagneaktiviteter.

Kontakt os hos GORM Agency for et overblik over dine muligheder med Google Shopping Ads, håndtering af produktdata, automatisering af budgivning og optimering af indsatsen i forhold til performance og kampagnestyring.

Kenneth Mørk
Client Director, Partner

Du er velkommen til at ringe direkte til mig på
+45 23 66 44 11 eller udfylde formularen her til højre, hvis vi skal snakke om, hvordan vi kan optimere din digitale tilstedeværelse.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Skal vi kontakte dig?

Ønsker du at vide mere om conversion og hvordan de skaber forretningskritisk værdi, så udfyld formularen nedenfor og vi kontakter dig snarest muligt.