Content

Vi gør brands relevante med interessant indhold, der fænger og fastholder – fordi det skaber værdi. Det handler om at finde mødestedet mellem brand og det enkelte menneske, så oplevelsen er relevant for begge.

  • content
  • design
  • sociale medier

4 gode og gratis kilder til billeder og video

Skrevet af Maria Kristine Hansen | 02-09-2019

Ligger I ikke inde med det store lager af lækre billeder og video, så er I ikke alene – og heller ikke helt på r*ven. Vi anbefaler en lille håndfuld websites, der tilbyder gratis materiale.

Du kender det måske: Nogle gange skal man bruge et billede af noget helt specielt, og der er hverken tid eller budget til at hyre en fotograf til jobbet. Løsningen kan ofte være at hente billeder – naturligvis med tilladelse – fra online billedbanker, så artiklen får visuelle ben at gå på. Men der er et væld af sites, så hvor begynder du?

Vi anbefaler, at du ser på disse fire udbydere, når du mangler gode, gratis billeder og video til dit arbejde.

Indledningsvist slår vi dog på tromme for, at du i videst mulige omfang bruger jeres egne billeder og video. Det er langt mere autentisk og ægte end dem, du kan hente rundt omkring på nettet. Læs i den forbindelse vores råd til markedsføring på budget og få fif til, hvordan I vender vrangen ud på en økonomisk spændetrøje.

1: Unsplash.com

Vi har nævnt Unsplash.com før og gør det gerne igen: Her kan du frit vælge mellem 1.000.000 gratis (gør-hvad-du-vil-med-dem) kvalitetsbilleder. Billederne er taget af generøse fotografer og de udtaler selv, at der dagligt bliver tilføjet flere tusinde billeder, så der er helt sikkert rig mulighed for at finde det, du søger.

Eksempel på søgning på Unsplash

 

Unsplash.com er uden tvivl vores favoritudbyder her på kontoret. Det skyldes, at der både er mange forskellige bud på den søgning man laver, samtidig med at kvaliteten er i top.

Læs også: Sådan begynder du at arbejde med kunderejsen (og gør data til handling)

2: Pexels.com

Pexels.com er ligeledes et site med hundredtusindvis af gratis billeder, men her finder du også gratis videoer. Pexels.coms mission er at hjælpe den kreative branche med at få adgang til smukke billeder og videoer, som man frit kan benytte uden omkostninger.

Eksempel på søgning på Pexels.com

 

Hos Pexels.com har du også mulighed for selv at uploade billeder, hvis du har nogen som andre kan få glæde af.

Og så et tip: Vælg billedet i den størrelse og det format, du har brug for.

Læs også: Hvordan skaber man et indholdsunivers for sit brand, og hvorfor skal man gøre det?

2 og 3: Kisspng.com og stickpng.com

Begge websites ligger inde med et stort udvalg af png’er. Det har den fordel, at billederne er med transparent baggrund. Det er ekstremt brugbart, hvis du vil arbejde videre med dem i fx Photoshop.

Eksempel på en png, der kan kendes på den ternede baggrund der indikerer, at baggrunden er transparent

Sådan!

Så er det bare at gå i krig med udvælgelsen og få afløb for dine kreative udfoldelser.