4 vigtige takeaways fra Medieudviklingen 2021

I slutningen af januar landede DR Medieforsknings årlige rapport, Medieudviklingen 2021, om udviklingen i danskernes medievaner. Rapporten dykker ned i de vigtigste tendenser fra det forgangne år, og er klart værd at fordybe sig i – men du har fundet en genvej. Her får du et hurtigt kig på de allervigtigste hovedpointer. 

Her er de fire vigtigste indsigter som vores paid media specialist Sofie Nybye Fink har studeret sig frem til i 2021-udgaven af Medieudviklingen. Som vi har gjort før, kobler vi det med vores egne erfaringer her på bureauet fra arbejdet med den brede vifte af kunder, vi har fornøjelsen af at arbejde sammen med.

Indsigt 1: Corona ændrede meget – men ikke vores medievaner

Der er mange ting der påvirker (eller bør påvirke) valget af de medier, din virksomhed skal være til stede på. Det kreative indhold og produktions- og indrykningsbudget sætter selvfølgelig visse begrænsninger, men mediernes dækning bør også være en faktor i beslutningsprocessen.

I årtier har flere timers flow-tv været et naturligt ritual i de danske hjem, men den tendens har de senere år været nedadgående. Det traditionelle tv mister stille og roligt sin hovedrolle i danskernes medieforbrug. Under pandemien er der i mange kredse imidlertid blevet talt om en "genopblomstring" af mediet, fordi danskernes vaner pludseligt ændrede sig, så prioriteringen igen var tv.

Men lykken var kort – hvis den overhovedet var.

DR Medieforskning afdækker, at pandemien ikke har haft en vedvarende effekt på danskernes medieforbrug. De traditionelle medier, som her både inkluderer tv og radio, fortsætter deres nedgang. I 2021 faldt tv-seningen til under to timer pr. dansker pr. dag (for første gang i 30 år!). DR Medieforskning fremhæver i samme ombæring, at de seneste års data indikerer, at streaming kompenserer for det faldende tv-forbrug. 

Danskerne er faktisk europamestre i streaming. Det er YouTube, der sidder godt i førersædet: 54 % af alle danskere var i løbet af en uge forbi YouTube i 2021.

Sammen med vores erfaringer med YouTube-annoncer og -tilstedeværelse, anbefaler vi derfor:

Lige nu er et rigtig godt tidspunkt at gå i gang med YouTube, hvis din virksomhed ikke allerede er der. Det har det sådan set været i flere år, men hvis ikke I allerede regner YouTube ind, når I diskuterer hvordan I bedst når jeres målgrupper, så går I ganske enkelt glip af en væsentlig mulighed. YouTube er på ingen måde kun noget, "de unge" bruger.

Læs også: Kom i gang med YouTube: 7 tips til YouTube for virksomheder

Indsigt 2: "Facebook er danskernes favorit” er en sandhed med modifikationer 

Danskernes yndlingsmedier er fortsat Facebook, Instagram, YouTube og Snapchat, og medieforbruget stiger støt på tværs af alle platforme. 

Facebook har i 2021 cementeret sin førerposition som danskernes foretrukne sociale medie, hvor 66 % af danskerne som minimum bruger Facebook dagligt, og 80 % har en profil. Facebook er mere eller mindre blevet noget, alle har. 

For størstedelen af danskerne er Facebook et værktøj til at holde kontakten med familie og venner ved lige. Men der er en stadigt større bevægelse i gang, der skaber en kløft mellem generationer. Og årsagen er ganske enkelt to vidt forskellige tilgange til, hvad og hvordan Facebook bruges.

I dag bruger unge danskere Facebook som en slags kontaktbog, hvor de kan holde styr på begivenheder og events med vennerne. Tilstedeværelsen er af privat karakter uden opslag eller offentlige beskeder, og man poster ikke bare noget før forudgående accept fra andre. Den personlige kontakt er på Messenger, Snapchat og Instagram.

I modsætning hertil har vi den ældre generation. De "ældre" danskere bruger Facebook til at dyrke fællesskaber både i grupper og kommentarfelter. De skriver også fortsat statusopdateringer og deler billeder fra aftenkaffen, og de unge kan meget let komme i klemme, når (den digitale) dannelse eller mangel på samme bliver tydelig.

Vil du læse endnu mere om generationskløften, så har Information et rigtig godt debatindlæg her.

Vi anbefaler, at du har disse vidt forskellige tilgange og brugsmønstre in mente, når I tilrettelægger jeres marketingindsats for 2022 og fremefter. Hvis I har en bred målgruppe på tværs af alder, så bør I måske skræddersy budskaberne på kanalerne i tråd med ovenstående? Det er værd at teste, om det kan ses i jeres resultater. Det er en overvejelse, I bør have, i tråd med netop jeres brand, produkt og formålet med aktiviteterne, så I ved, hvordan I kan være til stede på Facebook, Snapchat, YouTube, Instagram og ikke mindst TikTok.

Og nu vi er ved TikTok …

Indsigt 3: TikTok, popularitetsboblen og danskernes egentlige adfærd

Med dansevideoer, populære hacks og uendelige mængder indhold har en kinesisk app taget verden med storm – og brands verden over har travlt med at følge med.

TikTok har unægteligt været et af de mest hypede mediefænomener de seneste par år. Men er der hold i snakken? Er TikTok danskernes næste favoritmedie – eller er der i virkeligheden tale om en storm i et glas vand?

Siden 2020 har TikTok haft en relativ stigning i forbrug på næsten 50 %. Væksten kommer særligt fra unge, og ifølge DR Medieforskning bruger 24 % af denne gruppe TikTok dagligt. Som contentplatform er en af TikToks absolutte styrker den forførende strøm af indhold, der limer dine øjne til skærmen så snart, du åbner app’en. Det er en tidsrøver af format, og faktisk bruger unge med en profil i gennemsnit 57 minutter om dagen på at se TikTok-videoer. Det svarer til 225 stykker indhold. Derudover ligger den unge målgruppes tidsforbrug på Instagram, YouTube og Snapchat.

Betyder det så, at du skal finde danseskoene frem, for at få succes med TikTok?

Ikke nødvendigvis.

DR Medieforskning peger på, at TikTok er mere hypet end et fænomen, hvor mange reelt bruger det. Kun 11 % af danskerne har en profil på TikTok. Af dem er det kun 8 %, der bruger TikTok dagligt. Det betyder kort fortalt flere ting, hvis vi skal skære kagen lidt firkantet ud:

👩🧔👵 Vil du markedsføre dine budskaber til en bred skare af danskerne? Så er et medie som radio faktisk et bedre valg, selvom den kan gå lidt under radaren. Det bør den ikke.

👩‍🦱👨‍🦱🧑 Vil du derimod nå ud til de unge danskere? Så er TikTok et oplagt valg, og så bør du tage dine skarpeste digitale kræfter med til bordet, så I sammen kan lægge en strategi og køreplan for, hvordan I kan skabe en relevant og meningsfuld tilstedeværelse i tråd med jeres brand.

👵👴👵 Er du mest interesseret i at nå de ældre danskere, så er Facebook vejen frem.

Læs også: Det bør du vide om e-mail marketing i 2022 - efter iOS 15-opdateringen

Indsigt 4: Hvordan holder du noget hemmeligt på internettet? 

Har du manglet en god opskrift, googlet – og endt på valdemarsro.dk? Så er du i båd med størstedelen af den danske befolkning. Det bugnende opskriftsleksikon er i en liga for sig, og det skyldes ikke mindst et benhårdt, inspirerende arbejde med SEO-optimering.

Hmm, men hvordan var det nu lige – hvad er SEO? Søgemaskineoptimering er det arbejde der gør, at din hjemmeside ligger lunt øverste i søgeresultaterne på Google og andre søgemaskiner. Det kræver arbejde med søgeord, kendskab til søgeadfærd, et teknisk arbejde på optimering af hjemmesiden … plus det løse.

SEO er ikke en tendens, der er kommet til i 2021. Danskernes overordnede medieadfærd indikerer imidlertid, at vi higer efter relevant og troværdigt indhold, der er tilpasset lige netop vores behov. Og her er SEO slet ikke til at komme udenom. Som virksomhed bør du have styr på den kritiske opbygning af dit website, på det rette og relevante indhold og ikke mindst på, hvordan jeres indhold skaber værdi for dem på den anden side af skærmene – kunderne, brugerne, gæsterne eller hvad I vælger at kalde dem. Når søgemaskinernes algoritmer forstår din hjemmeside og kvitterer med en god placering i søgeresultaterne, så luner det på bundlinjen.

… Og hvordan holder du så bedst på en hemmelighed ude på internettet?

Ved at gemme det på side 2 på Google, naturligvis ;)