Content

Vi gør brands relevante med interessant indhold, der fænger og fastholder – fordi det skaber værdi. Det handler om at finde mødestedet mellem brand og det enkelte menneske, så oplevelsen er relevant for begge.

  • Content
  • ux
  • Development

3 vigtige overvejelser til en god og mindeværdig 404-side

Skrevet af Danni Kirstine Skou | 09/01/2017

En 404-fejlside er et uønsket bekendtskab, der melder sig, når man mindst venter det. Midt i en søgning møder brugeren en mur, der ikke sådan lader sig forbipassere, og resultatet bliver ofte at brugeren søger væk. Tabt er nu en værdifuld besøgende, der i baghovedet har lagret en dårlig oplevelse med sitet, og bounce raten skubber insisterende til taget.

Der er tungtvejende grunde til at overveje jeres 404-side, så den bedre tager hånd om det frustrerede menneske foran skærmen. Lad os se lidt nærmere på, hvordan det kan gøres – og gøres godt, så den løfter brugeroplevelsen. Vi slutter af med syv eksempler fra danske og udenlandske sites med bemærkelsesværdige 404-sider.

1: Hvor mange gange kan en bruger møde en 404-side på jeres site?
Den er svær for de fleste at svare på. De færreste ved det. Derfor kan det være klogt at bruge et site crawler-værktøj til at undersøge det, så I kender udgangspunktet. Har I et stort, informationstungt website, er risikoen for mange 404-sider højere. Med et crawler-værktøj får I også få et indblik i mange andre aspekter på jeres site, fx 301-fejlsider. Mange 404-sider kan med fordel rettes til 301-sider, hvor der på det forældede link laves redirect til en ny side. Det er der også SEO-mæssige fordele ved.

Visse 404-sider kan vi dog ikke komme udenom. Prøv derfor at se din 404-side som en reel landing page. Det er hverken mindeværdigt, hjælpsomt eller forløsende at møde den generelle ”404 not found”-meddelelse. Hvordan hjælper du brugeren videre? Hvordan højner du chancerne for, at de bliver på sitet? Hvordan tager du hånd om dem, midt i deres lidet succesfulde søgen?

2: Hvordan vil I gøre jeres 404-side til en mindeværdig oplevelse?
Det kan lyde lidt søgt og fortænkt, men dvæl gerne ved ”den mindeværdige oplevelse” på jeres site – og i særdeleshed på 404-siden.

En god 404-side er hjælpende: Den guider videre til relateret indhold, det seneste indhold, det mest populære indhold eller noget andet meningsfuldt. Det er her, I har mulighed for at excellere og arbejde med bounce raten.

Helt basalt tilbyder den ofte et søgefelt og link til forsiden. Og tit er siden helt simpel. Fokus bør primært være på at hjælpe – og det kræver naturligvis, at man indrømmer fejlen.

Hvordan kan I guide videre? Hvilke sider på jeres site vil I gerne fremhæve – og hvilke vil brugerne særligt gerne finde?

Mange af de 404-sider, vi bider mærke i, gør brug af humor. Og det er en rigtig god strategi, for humor kan afvæbne og flytte fokus. Humoren retter i de fleste tilfælde fokus på websitet og afsenderen, der har gjort i nælderne, og bliver indforstået med modtageren. Det menneskeliggør og bliver personligt.

Andre greb, vi ofte ser og anbefaler, hvis det passer til jer og jeres site, er visuelt imponerende fejlsider, aktualiteter eller interaktive fejlsider. Den direkte interaktive fejlside skal dog overvejes grundigt, af flere årsager – fokus bør være på at få brugeren godt afsted i sin færden.

3: Hvor kan I finde inspiration til en god 404-side?
I arbejdet på en ny 404-side bør I søge inspiration. Det kan være svært at stampe gode idéer op af den bare jord. Se gerne på, hvad konkurrenter, medier, underholdningssites, mm. gør. Kan I overføre noget af det, de gør godt, til jeres site?

Vi har fundet syv bemærkelsesværdige 404-sider. På et eller flere områder excellerer de – om det så er humor, visuelt eller noget tredje, det kan du nu afgøre med dig selv. Og måske overveje, hvordan de også hver især kan gøre det endnu bedre.

Istockphoto.com

Viasat.dk

Kino.dk

Starwars.com

Aarstiderne.com

Foxmovies.com

LEGO.dk

Vil du læse mere om UX, så kan du læse om forskellen på user experience og customer experience eller blive klogere på tre UX-trends lige nu (2017).