Conversion

Vi skaber effektive online marketing løsninger, fordi vi forstår teknologi og brugeradfærd. Vi arbejder dedikeret med data og søger konstant at omsætte indsigt i brugeradfærd til forretningskritiske handlinger.

Effektiv og forretningskritisk søgeannoncering i Google Ads

Med søgeannoncering på Google finder relevante målgrupper frem til relevante produkter og services. Search annoncer er i dag en forretningskritisk aktivitet, og GORM Agency rådgiver og hjælper dig med at opsætte, udvikle og optimere det hele. Her kan du læse vores introduktion til Google søgeannoncering.

Søgeannoncering – Google Ads – handler om at identificere de søgninger på Google, der er relevante for de produkter eller de services, du tilbyder, og dernæst gøre dine Ads-tekstannoncer relevante og synlige for de søgninger. Med andre ord: Målgruppe og produkt skal finde hinanden.

Google Ads annoncering er relevant for dig, hvis du fx vil:

  • Introducere et nyt produkt eller en ny service
  • Sælge dine produkter online til en bestemt målgruppe
  • Generere opkald eller anden kontakt med potentielle kunder
  • Etablere kontakt eller hente tilmeldinger til et nyhedsbrev
  • Accelerere downloads af en app eller lignende indhold

Din betaling for Google Ads er baseret på, hvor mange klik, du opnår. Det kaldes Pay-Per-Click (PPC). Derfor er det vigtigt, at din søgeannoncering er præcis, så du ikke betaler for irrelevante klik. Din annoncering skal løbende overvåges og optimeres, så aktiviteten genererer størst mulig værdi for din forretning. Store mængder data er guld værd i den forbindelse.

Google search annoncer er i dag en forretningskritisk aktivitet, og spørgsmålet er derfor ikke, om din virksomhed skal bruge søgeannoncering, men om hvordan det kan gøres bedst. Hvis ikke du er synlig på Google, verdens største søgemaskine, går du sandsynligvis glip af potentielle kunder. For de ved ikke, at du eksisterer.

Vi yder rådgivning inden for opsætning og optimering af search annoncering. Som google ads bureau er vi af den overbevisning, at synlighed på Google er alfa og omega for din forretning. Derfor kan vi ikke alene levere trafik fra Google til din hjemmeside, men også samarbejde med dig om at forbedre værdien af din søgeannoncering.

Hvordan virker Ads søgeannoncering?

Ads er navnet på de tekstannoncer, der vises i Googles søgeresultat. Google viser maksimalt fire tekstannoncer i toppen af søgeresultatet og to i bunden, og du betaler pr. klik fra annoncen videre til din hjemmeside, landing page eller sign-up page. 

Når du indrykker din annonce, bestemmer du, hvilke søgeord der skal aktivere din annonce. Du deltager i en auktion om, hvilke annoncører der får vist deres annoncer, hvilken placering annoncen får blandt de betalte søgeannoncer, og hvad et klik vil koste dig på den givne søgning.

Google Ads-auktion – hvordan og hvorfor?

Google sælger en vare, og den vare er søgemaskinebrugerne og deres søgninger. For Google er det vigtigt, at brugerne har en god oplevelse med både organiske og betalte søgeresultater, så Google også fremover er den foretrukne søgemaskine. Relevans er derfor ikke alene vigtig for brugerne og for dig som annoncør, men også for Google selv, når søgeord og klik skal bortauktioneres.

Det grundlæggende i auktionen er dog pris. Hvor meget er du villig til at betale for et klik fra en given søgning? Og hvad vil konkurrenterne betale? Pris kombineret med relevans udmønter sig i en ‘Quality Score’ hos Google og definerer din såkaldte Ad Rank i auktionen.

Det er din Ad Rank i den specifikke auktion, der bestemmer, om din annonce vises eller ej, med hvilken placering den vises (fra 1 i toppen til 6 i bunden), og hvad et klik i sidste ende kommer til at koste dig for den pågældende søgning.

Quality Score – hvordan klarer din annonce sig?

Quality Score udregnes på baggrund af, hvordan din annoncering klarer sig i forhold til konkurrenterne i de auktioner, du er med i. Er din Quality Score under gennemsnittet,  skal du betale mere end konkurrenterne for de samme klik. Er din Quality Score over gennemsnittet, opnår du en rabat.

Ved udregningen ser Google på den gennemsnitlige klikrate (CTR). En høj CTR er vigtig, da den siger noget om, hvor relevant søgebrugeren har vurderet din annonce til at være, og fordi det er på klikbasis at Google tjener sine penge.

Brugerens oplevelse er også vigtig. Vender brugeren hurtigt tilbage til søgeresultatet fra din side og fortsætter med samme søgning, kan Google tolke det, som om din side ikke leverer varen.

Endelig er der matchgraden, dvs. relevansen mellem søgningen og annoncens indhold samt søgningen og landingssidens (tekst)indhold. En lav matchgrad tolker Google som, at du forsøger at købe ind på søgninger, som ikke er beslægtet med det, du vil sælge. Det er en dårlig oplevelse for søgebrugeren og straffes.

Overvågning og optimering – uundværlige værktøjer

Med tekstannoncering markedsfører vi din virksomhed ved brug af specifikke søgeord, der er relateret til dine ydelser. På den måde står vi klar til at gribe de søgende ved at være synlige eller sågar øverst på Google. Og med Google Ads betaler du først, når en bruger klikker på din annonce.

Da vi afregner baseret på antal klik, skal der helst være så få spildte klik som muligt. Det er derfor vigtigt hele tiden at overvåge og optimere på søgeannonceringen. Både for at følge konkurrenterne, men mindst lige så meget for hele tiden at blive skarpere på at vinde de klik, som repræsenterer den største værdi for din virksomhed.

Tekstannoncer er egnede til at adressere dine eksisterende målgrupper, at få nye målgrupper i tale og at fange forbrugere, der før har interageret med din virksomhed (remarketing). Derudover er tekstannoncering en effektiv måde at kommunikere til dine kundeemner på, da vi nemt kan formidle fx din ydelse, kompetenceområder, nye ydelser og kompetenceområder, tilbud, hjemmeside eller kontaktoplysninger og adresser.

Værd at vide om udformningen af annoncen

Dine Google Ads tekstannoncer kan målrettes og optimeres specifikt ud fra dine ønsker og forretningsmål som fx:

  • Hvem er dine kunder (forældrestatus, alder, køn, uddannelse interesser)?
  • Hvilke områder søger de på via Google ( elektronik, dating, rejser, sport, begivenheder, ejendomsinvestering mv.)?
  • Hvilke enheder søger de fra (pc, mobil, tablet)?
  • Hvor i landet befinder de sig (by, kommune, region, radius)?
  • Hvilke dage og hvornår på dagen skal annoncerne køre?

Vi kan med andre ord trække i rigtig mange tråde for at ramme forbrugerne i din målgruppe og på samme måde ekskludere meget irrelevant trafik på din hjemmeside og dermed gøre markedsføringen mere målrettet og målbar.

Hvordan optimerer vi, som search marketing bureau, dine tekstannoncer?

Som Google Ads bureau / search marketing bureau, arbejder vi med optimering af tekstannoncer for vores kunder ud fra en vurdering af, hvad forretningsmålet er. Dine KPI’er og/eller konverteringsmål vil altid være udgangspunktet for vores indsats, og dernæst arbejder vi konkret med faktorer som:

ROI (Return On Investment): Hvor mange gange har vi tjent pengene hjem igen? Her sammenholder vi omkostningerne med fortjenesten, og justerer søgeordenes klikpriser med performance.

ROAS (Return On Ad Spent): Hvor mange penge har vi brugt per konvertering? Her kigger vi på hvad en enkelt konvertering har kostet og vurderer ud fra KPI’erne, hvad en konvertering må koste.

Positionering: Hvilken position har de enkelte søgeord? Her vurderer vi klikpriserne og justerer efter budget, om vi vil byde op til topplaceringerne (Top Of First Page), eller om vi er tilfredse med den nuværende placering, grundet dyre klik.

CTR (Click Through Rate): Hvor stor procentdel af forbrugerne klikker rundt på din hjemmeside? En lav CTR indikerer, at indholdet på landingssiden ikke har været relevant for forbrugeren, hvorefter vi overvejer årsagen til det og justerer til.

Quality Score: Som nævnt bliver en Quality Score bedømt efter, hvor god annoncen er til søgeordene. Quality Score er en skala fra 1-10, hvor 10 er det bedste. Denne score er afhængig af kvaliteten af din hjemmeside og den tilknyttede SEO, og den er vigtig, da en lav score afgør, om man bliver vist på Google og til hvilken klikpris.

Vi kan desuden tilknytte automatiske budstrategier til dine kampagner, som optimerer efter konverteringsmålene eller værdien af konverteringshandlingerne. På den måde kan vi styre en konto inden for de aftalte timer ved fx at bede Google om at optimere imod en maks. pris per konvertering (target CPA), imod en konverteringsværdi i forhold til mediaspend (target ROAS) eller vi kan tillade Google at byde højere end vores fastsatte maks. klikpris, når Google genkender søgebrugerens adfærd som særlig fordelagtig (eCPC).

GORM Agency står for fuld gennemsigtighed

Søgeannoncering er noget af en jungle, og det er afgørende, at du hele tiden holder din indsats i kort snor for at få størst muligt udbytte af din investering. Hos GORM Agency står vi for fuld gennemsigtighed i vores arbejde og sørger for, at du som kunde har fuldt ejerskab over din data.

Uanset hvem vi aftaler, der skal stå for betaling af medieudgifterne, er der fuld åbenhed om, hvor mange penge der er gået til at købe trafik, og hvor meget tid vi har anvendt til optimering af din konto. Vi vil være din partner i din online forretning, og derfor arbejder vi med en 100 procent transparent forretningsmodel.

Som Google Partner tror vi på lange relationer

GORM Agency er Google Partner. Det betyder, at vi er certificeret inden for Google Ads’ forskellige annoncemuligheder som Ads, Google Shopping, Google Display og Google Videoannoncering.

Vi er meget stolte over, at vi blandt Google Partnerne flere år i træk er i top med, hvor længe vores kunder bliver hos os. Vi tror på lange relationer og på en transparens, der giver dig som kunde en høj grad af tryghed. GORM Agency er ikke blot din leverandør, men en tæt samarbejdspartner.

Kenneth Mørk
Client Service Director, Partner

Du er meget velkommen til at ringe direkte til mig på  +45 23 66 44 11 eller udfylde formularen, hvis vi skal snakke om, hvordan vi kan optimere din digitale tilstedeværelse. Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Skal vi kontakte dig?

Vil du vide mere om, hvordan I får flere værdifulde konverteringer og arbejder med marketingdata, der rykker forretningen? Udfyld formularen, så kontakter vi dig snart.