Illustreret Videnskab

(Bonnier Publications)

Nordens mest læste magasin, Illustreret Videnskab, introducerede i 2019 muligheden for at abonnere digitalt – og har på bare et år fået 86 % helt nye digitale abonnenter.

Illustreret Videnskabs nye kunder er yngre, de er digitale, de er krævende, og de vil gerne betale for indhold, der stimulerer deres nysgerrighed! Derfor er Illustreret Videnskabs nye univers aldrig længere væk end deres mobil – og dermed med overalt.

Digital partner på tværs i organisationen

Vi har i et tæt samarbejde hjulpet Bonnier Publications med at gennemtænke, kortlægge og eksperimentere med digitale brugerrejser og skabe et kreativt koncept, som fra start er tænkt til indhold på SoMe og online marketing, netop for sikre dette vanebrud med magasin-abonnementer.

Vores samarbejde skete i et tæt forløb med både Bonnier marketing og Illustreret Videnskabs redaktion.

På 1 år har over 100.000 signet up i det digitale univers

Indholdet sælger, men platformene leverer oplevelsen

I over en generation har Illustreret Videnskab givet millioner af skandinaver svar på livets store spørgsmål – og hverdagens lille undren. Med det nye digitale univers er DNA’et det samme: Nysgerrighed!

Det er den samme slags indhold som altid, men i stedet for bare at tilpasse det til digitale platforme, bliver indholdet først og fremmest tænkt og designet til at skabe en digital brugeroplevelse: Visuel og velskrevet videnskabsformidling på tværs af web og app og med masser af interaktivt materiale – og selvfølgelig oplæsning af mange artikler.

Kongstanken bag det kreative koncept var således at tappe ind i det nye, fede digitale univers. Vi ville trigge folks nysgerrighed ved hjælp af eksisterende content, på en sjov måde. Strategien var at bevæge sig længere op i salgstragten – uden at forlade kravet om at konvertere og sælge nye digitale abonnementer.

Hele 86 % af de kunder, Illustreret Videnskab har hentet til deres digitale univers, er kunder de IKKE kendte i forvejen

Datadrevet marketing hele vejen igennem salgstragten

Som en del af rejsen har det være vigtigt at løsrive sig fra magasin-tænkningen og ikke bare digitalisere et blad. Med data som kompasset, har en række indsatser båret frugt:

Bl.a. har et eksperiment med at skabe en Youtube-kanal tiltrukket ca. 80.000 loyale brugere – blot i Danmark.

I bedste videnskabelige stil, hjælper en machine learning-model og dynamisk paywall med at ”vurdere temperaturen” på de brugere som besøger www.illvid.dk. Kun et varmt lead får tilbudt et abonnement med det samme, hvor andre får tilbudt mere gratis indhold eller sign up til et nyhedsbrev, indtil de er varme nok til at købe.

Således har den digitale rejse for Illustreret Videnskab været en total omkalfatring: Fra kendskab til konvertering, og fra redaktion til organisation – i en tilgang, der har formået at balancere indholdsmarketing med performancemarketing.