Content

Vi gør brands relevante med interessant indhold, der fænger og fastholder – fordi det skaber værdi. Det handler om at finde mødestedet mellem brand og det enkelte menneske, så oplevelsen er relevant for begge.

  • strategi
  • ux
  • content
  • conversion

Din vigtigste medarbejder er digital humanist

Skrevet af Morten Gad | 16-10-2018

Når teknologi og kreativitet mødes, skabes der værdi. Både værdi i form af kroner og ører - og i form af oplevet mening og formål. Derfor er din vigtigste medarbejder digital humanist.

Med denne introduktion åbnede creative director og partner i GORM Morten Gad sin taletid på det seminar, vi for ganske nylig deltog i. Emnet var omstændigt: Robotics, AI og machine learning buldrer frem i også de danske virksomheder – og hvad betyder det? Hvordan agerer vi? Hvilke udfordringer står vi overfor og hvordan tackler vi dem?

GORMs bud er, at den digitale humanist er virksomhedernes vigtigste medarbejder. ”Digital humanist” er ikke en jobbeskrivelse eller en bestemt uddannelsesprofil – det er en kompetence og en indstilling. Det er evnen til både at forstå algoritmer og systemer, såvel som allegorier og symboler.

Den digitale humanist – og hvorfor denne er din vigtigste medarbejder

Til seminaret ’Act digital - think human’ deltog fem forskellige oplægsholdere fra First Chair Group, der hver især anlagde en særlig vinkel på emnet.

Med fokus på den digitale humanist og dennes evne til både at tænke som ingeniør og som humanist, når virksomheder køber, skaber og bruger teknologi, tog Morten publikum med ind i en verden af blandt andet data, livsverdner og etik. Oplægget er et vigtigt og nødvendigt indspark i debatten om AI og machine learning.

Du er velkommen til at bladre igennem præsentationen her:

GORM Agency: Din vigtigste medarbejder er digital humanist 2018 from GORM

Om First Chair Group

I starten af 2018 blev vi en del af First Chair Group. Sammen med vores søstervirksomheder er vi i dag godt 200 medarbejdere, der fordeler sig mellem GORM Agency, Envision, Unique Human Capital og Harbinger Public Relations.

Besøg First Chair Group