Fire UX-trends du skal holde øje med i 2022

Hvilke trends kan du forvente at møde ude på det store internet og i apps i 2022? Det kan du få et bud på her, når vores UX designer fremhæver fire UX-trends, der helt sikkert vil dominere digitalt i de kommende år.

En af de ting, der motiverer mig til at gå på arbejde hver dag, er fornøjelsen ved at arbejde med mange forskellige kunder og projekter. Der er tale om en full circle:

Mine kolleger og jeg er med helt forrest ift. digitale trends, fordi vi kan se dem i et større billede end den enkelte virksomhed har mulighed for, netop fordi vi arbejder med så mange forskelligartede virksomheder og brands. Hvert projekt lærer os noget nyt, der kommer den næste kunde til gavn – og sådan er vi hver gang i stand til at skabe tidssvarende løsninger, der både fornøjer og løfter forretningen for kunderne.

Lige nu oplever vi især disse fire trends inden for digital oplevelsesdesign og produktudvikling. Måske kan du genkende dem?

Trend nr. 1: Ind med motion design og animationer – ud med stillestående illustrationer

Du kender det nok allerede fra diverse hjemmesider og apps: De små animationer, der understøtter UI elementerne på skærmen, fx når du åbner burgermenuen (”Burgermenu?”, tænker du måske – prøv at tjekke vores burgermenu oppe i toppen 😎). Det er en såkaldt mikrointeraktion, og mikrointeraktioner er en vigtig metode til at skabe fokus på et UI element og den feedback, der bør være i forbindelse med brugerens input, så brugeren kan stole på, at elementet ”har hørt hende”. Som navnet antyder er det en lille ting, men den er afgørende for den gode brugeroplevelse.

Animationer og motion design findes også i større skala. Hvis du har arbejdet med Mailchimp i længere tid, så kan du måske huske den high-five der blev tildelt, når du endelig sendte dit nyhedsbrev. Du sad måske med klamme hænder og var lidt loren ved at sende noget ud til så mange mennesker, men da var Mailchimp straks klar: Med en animeret illustration mindede de dig om, at det var et godt stykke arbejde.

Vi kan se, at disse animationer og motion designs bliver mere herskende ift. at understøtte brugerens oplevelse. Flere bruger det til at understøtte den klassiske sideindlæsning, hvor en animation ”forkorter” loadtid og dermed ventetid, og flere bruger motion design af illustrative elementer både i apps og på hjemmesider. ”Flade”, stillestående illustrationer bliver færre og deres bevægelige modstykker finder vej helt ind i digitale produkter … i øvrigt en tendens der hænger godt sammen med udviklingen på fx sociale medier, hvor video længde har udkonkurreret stillbilleder. 

Animationerne og vores arbejde med bevægelse af sektioner, komponenter og illustrationer er med til at facilitere den gode brugeroplevelse. For os UX’ere er der ingen tvivl om, at vi fremadrettet vil se flere fokusere på den gode brugeroplevelse gennem animerede UIs, og vi spår, at de mange muligheder for animation i browsere og apps vil betyde mere motion design frem for klassisk skærmdesign.

Læs også: Små størrelser med stor betydning: Mikrointeraktioner!

Trend nr. 2: Vi får endnu mere personalisering

Med personalisering skræddersyer vi de digitale produkter til den enkelte kundes eller brugergruppes særlige behov og ønsker. Hvor meget personalisering det er muligt at iværksætte for den enkelte virksomhedskundebase, kommer i høj grad an på mængden af data, vi kan indsamle og arbejde ud fra. Jo mere brugeradfærdsdata vi har adgang til, desto mere værdifuld kan den personaliserede oplevelse blive for kunden eller brugeren på den anden side af skærmen. Det siger jo sig selv: Når vi ved mest muligt om kunden, kan vi blive mere relevante.

Indsamling af data er pt. noget, der i disse år fylder rigtig meget, fordi diverse lovgivninger og tech-giganter strammer kravene til fx cookiesamtykke, cookielevetid og generel indsamling af data. Vil du vide mere om det, kan du med fordel læse vores introduktion til cookiesamtykke eller vores introduktion til server-side tracking efter endt læsning her. Begge er i høj grad anbefalingsværdig læsning (hvis vi selv må sige det).

Du kan opleve personalisering i diverse webshops, hvis du ofte besøger dem. Måske kender du ”Relaterede produkter”, der kommer fra en tagget produktkategorisering (og derved ikke er decideret personalisering) – men måske du også har bemærket produkter under overskriften ”Anbefalet til dig”. Sidstnævnte afspejler din købshistorik eller andre former for indsamlet data om købsadfærd eller brugeradfærd, og er et skridt hen mod en mere personlig oplevelse.

Personalisering er på ingen måde et nyt begreb i ’22, men der er en klar stigning i efterspørgsel fra både virksomheder og kunder efter mere relevante og dermed mere effektive digitale løsninger. Og personaliserede elementer kan udføres på rigtig mange måder – fra personaliserede sektioner af varegrupper til fuldt personaliserede UIs, hvor samtlige sektioner og komponenter bliver præsenteret til brugeren med afsæt i brugerens egen adfærd. Og meget mere.

Tænk et øjeblik på YouTube og TikTok, hvor algoritmerne sørger for hyper-personlige feeds. Lad det være en inspiration til at tænke ud af den famøse boks … The sky is the limit, og vi er sikre på, at personalisering kun bliver stadigt mere afgørende og derfor også endnu mere udbredt i 2022.

Trend nr. 3: Internettet skal være tilgængeligt for alle

Hvis du ikke ved, hvad webtilgængelighed dækker over, så lad os tage et hurtigt eksempel fra egne rækker. Sammen med de gode folk fra a-kassen FTFa har vi designet en helt ny hjemmeside med fokus på The World Wide Webs Consortiums WCAG AA guidelines. Det bliver helt kort omtalt som WCAG eller webtilgængelighed.

På det nye ftfa.dk skabte vi grundlaget for en god oplevelse for alle. Faktorer som kontrast, størrelsesforhold og interaktionsdesign spiller en stor rolle for, om en bruger kan tilgå en hjemmeside, fx hvis de ikke kan bruge en mus og derfor benytter tastaturnavigation.

I vores arbejde med FTFa sikrede vi, at brugeren nemt kan tilgå sitet på forskellige måder, der imødekommer WCAG-kravene. Her kan du fx se, hvordan de valgte menupunkter bliver highlightet, så navigation med tastatur er meningsfuldt.

Det kan virke som en lille ting at highlighte menupunkterne, og det er det sådan set også – men mange hjemmesideejere er ikke opmærksomme på de her små ting, og tilsammen bliver de nemt til rigtig mange hindringer. Det betyder, at en hjemmeside bliver til en uoverstigelig forhindring for mennesker med diverse funktionsnedsættelser.

Her hos os mærker vi allerede, at webtilgængelighed er mere efterspurgt, og der er ingen tvivl om, at det er afgørende for fremtidens digitale produkter. Lovgivningskravene til hjemmesideejere bliver støt flere de kommende år, og det er naturligvis en af grundene til, at vi ser en stigning i efterspørgslen – men vi oplever faktisk også, at der er en oprigtig interesse, fordi mange er blevet bevidste om vigtigheden af et mere inkluderende internet, hvor alle kan og skal være med.

Læs også: Introduktion til webtilgængelighed  

4. og sidste trend: 3D knytter den digitale oplevelse sammen med den fysiske verden

Vi har nævnt motion design og animationer, og nu skal vi ned i en nærliggende boldgade. Vi oplever, at 3D design vinder frem i digital produktdesign på en måde, så den digitale oplevelse står stærkere. Både temmelig standard 3D, men ikke mindst med VR og AR er der nye muligheder for virksomhederne.

3D er jo ved guderne ikke noget nyt, men det nye er, at alt muligt går op i en højere enhed, så 3D bedre kan skabe værdi. Vi render rundt med kraftfulde maskiner i lommerne, der nemt og gnidningsfrit kan diske op med den ene fede digitale oplevelse efter den anden. Et produkt behøver ikke længere være fladt på skærmen; det kan ret simpelt styrke oplevelsen ved at blive vist i 3D. Det øger brugerens tryghed og sandsynlighed for at foretage købet, især når vi bevæger os over i dyrere varer. I større skala finder vi deciderede oplevelseswebsites og apps, der bruger 3D til at skabe en ny form for fordybende brugeroplevelse.

Både AR og VR åbner sindssygt spændende muligheder, hvor vi fx skal tænke UI og UX design på en ny måde. Det er et helt område for sig, og ikke noget, vi kan nå grundigere omkring her. Der er allerede stribevis af eksempler på hjælpsomme apps, der udnytter muligheden for at smelte virtuelt og fysisk sammen – vi kan komme på mindst én app, der fx virtuelt placerer en sofa i hjemmet, så kunden kan vurdere, om den nu også passer ind.

Eksempler på 3D, der giver mening og værdi for brugeren, kan fx findes hos arkitekter, der sender 3D-tegninger med af kommende ændringer i huset. IKEA giver også brugeren mulighed for at opsætte og designe et køkken i 3D, i stedet for blot at vise billeder af diverse køkkenserier. Det gør brugerne i stand til at fornemme køkkenets dimensioner på en anden, mere håndgribelig måde.

I IKEAs 3D-rum kan du få en fornemmelse af dit nye køkken, rykke rundt på elementer og tilpasse dit køkken, så det passer til dine behov direkte i browseren. Det er et godt eksempel på, hvordan 3D ikke blot løfter oplevelsen, men hjælper et konkret behov – det kan være svært at få rumfornemmelse online – der gør det mere sandsynligt, at kunden handler hos IKEA og ikke en konkurrent.

Du kan selv prøve det her

Både de store, fordybende oplevelser og de mindre, men bedst ikke mindre meningsfulde 3D-oplevelser tror vi på, vi ser meget mere til i 2022.

Og nu er vi nået til artiklens ende.

Hvad tænker du? Har vi fat i den lange trend-ende, har vi glemt noget – eller har du andre input? Du er altid velkommen til at give lyd eller kigge forbi til en kop kaffe.