Development

Vi er specialister i kode. Især i Umbraco CMS. Vi er Umbraco Gold Partner og et Umbraco Cloud Powerhouse. Vores seniorudviklere anstrenger sig for at skrive kode af høj kvalitet – leveret til tiden og med fokus på forretningen. 

  • development
  • hosting
  • ux

HTTP/2 er klar til at gøre dit website hurtigere

Skrevet af Danni Kirstine Skou | 13-10-2016

Et hurtigt website er væsentligt, så kunderne ikke går forgæves og mister tålmodigheden. Der er en masse faktorer, der påvirker websitets hurtighed, og én af de centrale er HTTP – eller måske rettere HTTP/2.

HTTP har i små 20 år arbejdet på højtryk for at vise dig websites i din browser. Hver gang du skriver en webadresse – fx gorm.agency – så sender du en HTTP-anmodning til en webserver, der instruerer browseren i at finde og vise det givne site. Men HTTP er med 16 år på bagen ikke ung længere. I takt med at nutidige sites implementerer flere egenskaber og mere komplekse features, bliver det tungere og langsommere arbejde for gamle HTTP. Det betyder, at dit website loader langsommere.

Det er her, HTTP/2 bliver aktuel.

Læs også: Opfordring: Snak struktur, før I bygger et nyt website

HTTP/2 er godt nyt for loadtid – især mobilt

HTTP/2 forbedrer kort fortalt kommunikationen mellem browsers og servers, og et tekst- data- og billed/videotungt site vil som resultat opleve en klar forbedring i loadtider. Især browsing på mobile enheder er hurtigere, fordi flere anmodninger bliver sendt og modtaget på samme tid og pakketeret mere effektivt end med HTTP/1.1. For brugeren er HTTP/2 usynligt – protokollen arbejder på brugeroplevelsen inde bagved.

Det er naturligvis vigtigt at sætte sig godt ind i, hvad HTTP/2 i praksis kræver – i den lette ende: Et gyldigt SSL-certifikat og dermed HTTPS. Google er som bekendt ikke glad for langsomme sites, hvilket kan være endnu et argument for, at gå over til HTTP/2. Der er også tidsfaktoren: I takt med, at et flertal af servere og browsere optimeres til HTTP/2, vil et site i gode, gamle HTTP/1.1 skille sig negativt ud, når det loader langsommere end resten.

Hos GORM supporterer vi HTTP/2 på vores servere, og du er mere end velkommen til at kontakte os og få en snak om fordele og ulemper ved den nye protokol. I sig selv er HTTP/2 ikke bagudkompatibel, men med vores hostingsetup kan vi sikre, at et HTTP/1.1 site bliver vist uden problemer.

Anbefalet læsning

Du kan se en liste over browsere og browserversioner, der kan håndtere HTTP2 her. Til de nysgerrige og nørdede, er her en FAQ fra Github med svar på flere spørgsmål om HTTP/2.