Vi skaber effektive online marketing løsninger, fordi vi forstår teknologi og brugeradfærd. Vi arbejder dedikeret med data og søger konstant at omsætte indsigt i brugeradfærd til forretningskritiske handlinger.
- data
- dataanalyse
- google analytics
- piwik pro
Hvorfor skal virksomheder benytte Piwik PRO som webdataværktøj?
Efter Datatilsynets afgørelse i september 2022, blev det endegyldigt, at vi ikke længere kan anvende Google Analytics. Efter længere tids grundig research efter et nyt webdataværktøj, er vores valg faldet på Piwik Pro. Nu skal du høre hvorfor.
TLDR: Hvis du ikke gider læse hele smøren, så får du lige helt kort grundene til, at vi anbefaler at skifte til Piwik PRO:
- Det er et brugervenligt alternativ. Det ligner Googles Universal Analytics ift. design, struktur og sprog - og det er derfor let at komme i gang med systemet, og fortsætte jeres webanalytics-arbejde.
- Overgangen til førstepartsdata bliver essentielt for jeres udvikling. Her er Piwik PRO et oplagt valg.
- Det er fremtidssikret. Piwik PRO er et professionelt værktøj med en seriøs organisation bag sig, der løbende udvikler på services og har fokus på GDPR og andre juridiske flanker inden for EU.
- Det koster ikke spidsen af en jetjager. Der er et gratis niveau, der måske er nok til mange - og for Enterprise-licenser er prissætningen det absolut mest fornuftige sammenlignet med konkurrenterne.
> Læs også: RIP Google Analytics – og velkommen til nye arbejdsgange
Baggrunden for vores anbefaling kræver nok lidt mere kontekst
I bør med størst sandsynlighed overgå til Piwik PRO, fordi vi ikke kan udvikle bæredygtige digitale forretninger uden førstepartsdata, og uden hensyn til vores brugeres privatliv og GDPR i den sammenhæng.
Helt kort, har vi hos GORM Agency indset problemets omfang og taget stilling. Fremtiden vil blive bygget på førsteparts data - og her taler vi ikke kun CRM-data, men også virksomheders og organisationers web analytics.
Der er selvfølgelig flere leverandører af førsteparts-web analytics-værktøjer på markedet. Dem har vi også set på. Efter måneders due diligence af 28 web analytics-services i første halvår 2022, kom vi frem til en generel anbefaling: Piwik PRO - og med nogle alternativer i baghånden til de største af vores kunder.
Piwik PRO som førsteparts-web analytics til jeres virksomhed eller organisation, er sammenlignelig med Google Analytics’ Universal Analytics. Forskellen er imidlertid, at I har fuldt ejerskab samt kontrol over jeres data og kan efterleve GDPR.
Foruden Piwik PROs fokus på GDPR, så er det også en seriøs europæisk virksomhed, der på en bæredygtig måde, forsøger at gøre førstepartsdata tilgængelig for europæiske virksomheder og organisationer.
Det giver jer arbejdsro og mulighed for ikke “bare at have noget web analytics”, men i stedet for at investere i robust, ensartet og forståelig data, som I kan tillade jer at være afhængige af - forretningskritiske data.
> Læs mere om forskellen på førsteparts- og tredjepartsdata her
Hvorfor kan vi ikke gøre det samme med Google Analytics?
Ja, den tanke kan man godt få. Svaret er, at Google Analytics er en tredjepartsplatform, hvor man hverken får ejerskab eller fuld kontrol over forretningsdata – eller hvor den data ender henne.
D. 21 september 2022 kommer Datatilsynet med en afgørelse om, at Google Analytics ikke kan benyttes lovligt uden “(...) supplerende foranstaltninger ud over de indstillinger, Google stiller til rådighed.” Det skabte røre i den danske andedam af digitale bureauer og specialister, at Datatilsynet netop ikke erklærer Google Analytics direkte ulovlig - det afhænger af, hvordan ens Google Analytics implementering er sat op.
Det var dermed en meget tydelig og samtidig tvetydig afgørelse fra Datatilsynet, som Datatilsynet forsøgte at imødekomme med denne FAQ og henvisning til det franske datatilsyns vejledning for lovliggørelse af Google Analytics.
Konsekvenserne ved at følge det franske datatilsyn vejledning, er imidlertid katastrofale for ens dataindsamling. Kort sagt vil jeres web analytics-data blive fuldstændig revet itu, og det er ikke gratis at opnå.
> Vi har i denne artikel forsøgt at nedbryde og forklare det franske datatilsyns vejledning.
Sagt kort: Vi ser ikke lovliggørelse af Google Analytics som en farbar var at gå. Så I kan lige så godt tænke i andre baner.
“Vores samarbejdspartner siger, de har en god løsning til at gøre Google Analytics 4 lovligt”
Det kan godt være, og der er som sagt flere tolkninger, og ikke alle er enige i vores - selvom vi altså har ret ;-)
Uanset, om Google Analytics *kan* gøres lovlig i dag eller ej, så er der også spørgsmålet om, hvordan det vil gå Google Analytics i fremtiden.
Måske EU og USA når til enighed. Måske ikke. Det, der er sikkert er, at NOYB kommer til at udfordre en eventuel ny transatlantisk aftale for overførsel af data mellem EU og USA.
Bare det at kunne beholde, hvad I allerede har, i fremtiden er usikkert, og pro-Google tænkning har ikke vist sig at være særlig godt indtil videre.
Derudover er der spørgsmålet om, hvor I vil hen med deres forretning?
- I kan slet ikke fortsætte med tredjeparts-web analytics-services, hvis I har digitale ambitioner og ser jeres website/app som en forretningskritisk platform.
- I sparer jer selv for en række hovedpiner ved at overgå til en platform, hvor I ikke behøver at følge med i den seneste afgørelse fra EU’s institutioner.
Fordelene ved førsteparts-web analytics
Dette kan være et kapital i sig selv, men det er værd lige kort at nævne her. Hvis vi ser bort fra besvær som GDPR-compliance, så åbner førsteparts-web analytics for muligheder.
Først og fremmest, får I noget så simpelt som arbejdsro.
Marketing, IT og jeres juridiske afdelinger kan få skuldrene ned, slappe af og fokusere på andre ting.
Overgangen til førstepartsdata reducerer kompleksiteten ift. lovgivning og det giver kontrol - kontrol over jeres forretnings digitale udvikling.
Når I har ro om jeres web analytics-data, vil det også være lettere at se værdien i at investere i jeres dataindsamling - og i de investeringer, der skal til, for at sikre jer robust, ensartet data af høj kvalitet, der er forståeligt for normale mennesker og ikke kun maskiner.
I får også ro om jeres dataindsamling og ved, at I får opbygget et historisk datasæt, som I kan aktivere til at sammenligne adfærd og performance over tid.
I får ro om, at integrationer, som I bygger mellem jeres web analytics og fx CRM, BigQuery eller andre systemer, vil kunne arbejde for jer uden store omvæltninger i tide og utide - og I får ro om de arbejdsgange, I sætter op om brugen af jeres nye stabile data.
At gå vejen med førstepartsdata, giver også muligheder for fx at sætte brugergenkendelse op. Brugergenkendelse kræver brug af et unikt bruger-id for de pågældende brugere, og denne datatyper må aldrig deles med fx Google Analytics. Det er persondata.
Med brugergenkendelse får I en langt større kvalitet i jeres data, der faktisk kan begynde at informere jer om brugerrejserne på jeres websites og apps. Uden brugergenkendelse, er I fortsat afhængig af cookie-teknologi til at tælle brugere - og det er noget ustabilt. Den problematik kan I læse mere om her.
Den øgede datakvalitet med brugergenkendelse, åbner for mulighed for yderligere berigelse af jeres data til avanceret segmentering, personalisering og automatiseringer omkring jeres faktiske brugere. Denne type indsatser og arbejdsgange hører i dag til blandt den absolutte digitale elite, men det vil i stigende grad blive et hygiene-vilkår for at drive en sund forretning i en digitaliseret verden.
Har vi vækket din interesse? Eller måske forvirret dig endnu mere? I så fald - ræk endelig ud.
R.I.P. til Googles Universal Analytics – og velkommen til nye arbejdsgange
Den 1. juli er et endegyldigt farvel til Universal Analytics, som ikke længere vil tage ny data ind fra denne dag. Det betyder også starten på en ny hverdag med nye web analytics-værktøjer. Vi anbefaler Piwik PRO - læs med her, hvis du vil vide hvorfor.
Hvad er Piwik Pro?
Bliv klogere på Piwik Pro – vores anbefaling af et web analytics-værktøj som både giver dig førstepartsdata og bliver hostet i EU.
Hvad er førstepartsdata – og hvorfor er det vigtigt?
Ord som førstepartsdata og tredjepartsdata bruges i flæng af data-specialister inden for marketing, teknologi, CRM, personalisering og hvad har vi. Men hvad er egentlig forskellen – og hvorfor er førstepartsdata så vigtigt?