Content

Vi gør brands relevante med interessant indhold, der fænger og fastholder – fordi det skaber værdi. Det handler om at finde mødestedet mellem brand og det enkelte menneske, så oplevelsen er relevant for begge.

  • sociale medier
  • annoncering
  • content

Lynguide: Få gennemsigtighed i aktive annoncer på Facebook

Skrevet af Danni Kirstine Skou | 03-06-2019

Hvis du arbejder med marketing på Facebook, så kender du nok den kradsende nysgerrighed: Hvordan står til det med konkurrentens annoncer på Facebook? Det kan du nemt få gennemsigtighed i – her er din lynguide.

I sommeren 2018 lancerede Facebook et tiltag, der hedder ’Gennemsigtighed på sider’. Ved hjælp af denne funktion kan du både se, hvilke annoncer I selv kører (det kan af og til være rart i en stor forretning), og hvilke annoncer konkurrenten har iværksat.

Det er en funktion, Facebook kontinuerligt opbygger med mere information, så der er god grund til at holde øje med den.

Sådan finder du ’Gennemsigtighed på sider’

Gå ind på den givne Facebookside, du vil se annoncer fra. Scroll nedad og klik, når du

  • på mobil når til ’Gennemsigtighed på sider’
  • på desktop i højre side ser ’Gennemsigtighed på sider’

Det ser således ud:

Et overlay åbner sig op med indblik i generel gennemsigtighed, herunder sidehistorik, administratorer og annoncer.

Det ser således ud på vores Facebookside:

Klik på ’Vis i annoncebibliotek’.

Du bliver nu taget med over i en ny fane, hvor Ads Library åbenbarer sig for dig. Her kan du dykke ned i de aktive annoncer, den givne Facebookside kører.

Det ser sådan ud:

Læs også: Lynguide: Få mere ud af din Facebook Pixel – og dermed din annoncering

Sådan bliver du klogere med ’Gennemsigtighed på sider’

Når du smugkigger på konkurrenten (eller jeres egne annoncer), så er der et par ting, det er godt at være opmærksom på.

  • Du ser kun de aktive annoncer – det er altså et øjebliksbillede, der kan ændre sig fra gang til gang, du kigger
  • Tjek, hvilket land du ser annoncer for, hvis I annoncerer i flere lande
  • Du kan ikke se, om der er interaktion på annoncerne
  • Preview-funktionen virker ikke 100 %, så annoncerne kan sagtens se hæderlige ud (fx ser bullits ikke umiddelbart ordentlige ud)

Under hver enkelt annonce kan du dykke ned i mere information ved at klikke på ’Se annonceoplysninger’. På almindelige annoncer bliver du ikke meget klogere, men i relation til fx dynamic creative ads kan du se aktiver på annoncen. Du kan også se de forskellige kreative elementer – tekster, linktitler, visualer mm. – som er tilknyttet den dynamiske rotation.

Kender du ikke dynamic creative ads? Så læs op på det stærke format og se, om det kan sikre dig succes med jeres annoncer.

Nyttige links

Facebook Newsroom: A New Level of Transparency for Ads and Pages

Facebook Ads Library (Annoncebibliotek)

Hjælp til ’Gennemsigtighed i sider’

 

Til dig, der vil vide lidt mere... Annoncer af politisk karakter

Facebook er en uundgåelig del af diverse valgkampe i ind- og udland. Og det forpligter. Facebook har lanceret flere værktøjer til at bane vejen for gennemsigtighed, og Ads Library er ingen undtagelse.

Ads Library, eller på dansk Annoncebiblioteket, har et særligt politisk fokus. Udover at du kan søge på de enkelte partier og politikere, kan du også tilgå den ugentlige rapport med et øjebliksbillede over annoncedata (tidsintervallet kan justeres). Op til folketings- og EU-valg er det noget, der er værd at dvæle ved – især, når man kan se, hvor meget spend der er langet over disken for de respektive parter.

En relateret og nyere funktion er i øvrigt mærkatet ’Betalt af ___”, der bringer frem i lyset, hvem der har betalt for en given politisk annonce. Det angives i forlængelse af mærkatet ”Sponsoreres” under Facebooksidens navn.