Conversion

Vi skaber effektive online marketing løsninger, fordi vi forstår teknologi og brugeradfærd. Vi arbejder dedikeret med data og søger konstant at omsætte indsigt i brugeradfærd til forretningskritiske handlinger.

  • data
  • dataanalyse
  • google analytics
  • piwik pro

R.I.P. til Googles Universal Analytics – og velkommen til nye arbejdsgange

Skrevet af Simon Westphall Pansch | 11-07-2023

Den 1. juli er et endegyldigt farvel til Universal Analytics, som ikke længere vil tage ny data ind fra denne dag. Det betyder også starten på en ny hverdag med nye web analytics-værktøjer. Vi anbefaler Piwik PRO - læs med her, hvis du vil vide hvorfor.

Efter Datatilsynets afgørelse om Google Analytics tilbage i 2022, var vi – og resten af branchen – lidt i vildrede. Efter grundig research foretog vi dog hurtigt valg om at gå væk fra at anbefale Google Analytics 4 – og i stedet pege på Piwik PRO som analyseværktøj.

Der er masser af muligheder rent teknisk, i det stærke værktøj som Google Analytics 4 jo er, men Piwik PRO vinder på brugervenlighed, compliance og ikke mindst ejerskab - og med ejerskab kommer helt unikke muligheder. Som rådgivere, er det derfor let at komme til konklusionen om at anbefale Piwik PRO. 

Får I overhovedet brugt jeres web analytics-værktøj?

Uanset, om man har valgt at implementere det ene eller det andet web analytics-værktøj, så oplever vi, at mange af vores kunder har brug for hjælp til rent faktisk at få anvendt værktøjet. De fleste får kun skrabet i overfladen af mulighederne i deres værktøj samt den tilgængelige data. Det gode er, at Piwik PRO minder meget om Universal Analytics, og vil derfor være meget brugervenligt og letanvendeligt, men det kræver selvfølgelig, at man får brugt værktøjet - uanset, hvilket det er. Hvis I har brug for hjælp til at komme i gang med dataanvendelse, så ræk endelig ud. Der er ingen tvivl om, at fremtiden er digital – også for jeres forretning. 

Jer, der er blevet i folden hos Google med Google Analytics 4, ser også ind i et stort stykke fremtidigt benarbejde. Google Analytics 4 er en magtpræstation fra Googles forretningsudviklere, men der er ikke brugt mange kræfter på UX. Det kræver et stort stykke arbejde – og teknisk kunnen – blot at kradse i overfladen af ens data, når det kommer til Google Analytics 4. Vi er allerede i gang med dette arbejde for flere af vores kunder, der tidligere på året overgik til Google Analytics 4, og fik en brat opvågning. Den nye version kræver nemlig i større grad en behovsafdækning af, hvad I vil med jeres data, at få sat rapporter op samt lagt en plan for kompetenceløft. Det hjælper vi selvfølgelig gerne med – men vi vil hellere hjælpe jer med at skifte værktøj – fx til Piwik PRO. 

Hvorfor Piwik PRO?

Hvordan endte vi så med Piwik PRO som vores primære anbefaling? Det er sket på baggrund af et grundigt stykke arbejde, hvor vi har været adskillige leverandører igennem. Men til sidst var valget klart. 

10 grunde til at vælge Piwik PRO

  • Det er en europæiske virksomhed
  • Værktøjet er bygget på moderne analytics-infrastruktur
  • De tilbyder flere (europæiske) hosting-løsninger afhængig af, hvordan ens DPO ser på risici
  • De tager GDPR alvorligt, og benyttes fx af det franske datatilsyn, CNIL, og Erhvervsstyrelsen i Danmark
  • Piwik PRO er SOC 2 ISO 27001-certificeret – Hvilket er GDPR-guldstandarder
  • I får fuldt ejerskab over jeres webdata med Piwik PRO (førstepartsdata = win!)
  • Det er let at konvertere fra Universal Analytics til Piwik PRO, og I får flere og bedre funktioner
  • Piwik PRO er væsentligt lettere at gå til end GA4
  • Piwik PRO investerer i at udvikle deres eksisterende platform i stedet for at tvinge deres kunder til at skifte platform
  • Det er ikke et dyrt værktøj at anvende. For nogle er det gratis, og for dem, der ønsker at betale for en bedre aftale, er der en meget fair prismodel med væsentlige volumenrabatter

Altså... Kort sagt, så er vi ret vilde med Piwik PRO. Og vi har virkelig gjort vores due diligence. Hvis du vil høre mere om Piwik PRO, så giv os endelig et kald. Eller dyk ned i disse artikler:

> Hvad er Piwik Pro?

> Hvorfor skal virksomheder benytte Piwik PRO som webdataværktøj?

Z>Hvordan endte vi her?

Baggrunden - hvordan endte vi her?

Siden Universal Analytics fik en slutdato i 2022, er der sket meget. En del virksomheder valgte hurtigt at konvertere til Google Analytics 4 for at opbygge et datasæt, hvor der også kunne laves sammenligninger år-til-år, når Universal Analytics lukkede ned. 

Andre var langsommere om at tage en beslutning, og det gik hverken værre eller bedre, end at Datatilsynet senere erklærede Google Analytics ulovligt (både Universal Analytics og 4’eren) uden væsentlige tilpasninger.

Dem, der havde været hurtigt ude, kunne nu se frem til yderligere omkostning til deres web analytics-implementeringer - enten ved at få lavet tilpasninger eller helt skifte væk fra Google.

Med Datatilsynets afgørelse om Google Analytics kombineret med de urolige politiske vinde fra både EU og USA, gik vi endegyldigt væk fra at anbefale Google Analytics 4. Det er stadig et godt værktøj, men den “gratis” løsning kom nu med omfattende risici oveni de allerede eksisterende begrænsninger.