Vi bygger succesfulde brands med kreative brugeroplevelser. UX handler i sin essens om at forbinde mennesker og teknologi, og at brugerens oplevelse skal give mening.
- forretningsudvikling
- ux
- adfærdsanalyse
Start med UX-analysen, før du går i gang med designoptimeringer
Hvad kan en UX-analyse gøre for din hjemmeside, og hvad bør du huske, før du kaster dig ud i diverse designoptimeringer på websitet? Det ser vi på i denne artikel, hvor vores UX designer kommer med en række anbefalinger til dit arbejde.
Jeres nye website er lanceret. Den brugercentrerede UX-proces er blevet fulgt, I har gjort jeres forarbejde, websitet er udviklet med brugeren in mente. Det er alt sammen rigtig godt, men det stopper ikke her.
Nogle gange ændrer forholdene sig for brugeren, og derfor må vi følge med og udføre visse designoptimeringer, så vi fortsat møder brugernes behov og derigennem virksomhedens målsætninger. Men hvordan gør vi det, når vi har lanceret websitet og brugernes adfærd ændrer sig? Eller hvad gør vi, når vi opdager, at brugerne ikke helt bruger websitet eller app’en som vi har brug for? Hvordan får vi bedre resultater?
”Hemmeligheden” er UX-analyser.
Hvad er en UX-analyse?
En UX-analyse er en række målinger på brugernes adfærd og aktivitet, der giver os indblik i, hvordan vi designmæssigt kan ændre websitet eller app’en i en retning, der understøtter brugernes nuværende adfærdsmønster, så det skaber god forretning for jer. Glade brugere er god forretning.
Hvorfor er en UX-analyse en god idé?
En UX-analyse giver os mulighed for at teste allerede opsatte hypoteser eller danne nye hypoteser på baggrund af indsigter. Både en be- eller afkræftelse af hypoteser er et positivt resultat, fordi vi i begge tilfælde bliver klogere. Hvis vi fx har en hypotese om, at brugerne klikker på en bestemt CTA på grund af placering eller farve, kan vi teste denne hypotese med en A/B test.
Andre eksempler, hvor det kan være en god idé at tænke i UX-analyser kan være:
- Bestemte områder på websitet, hvor brugerne forlader websitet eller udføre en uønsket handling.
- Nytænke UI designet og det visuelle design med fokus på usability optimeringer og evt. tilgængelighedsprincipper.
- Kigge på de forskellige opsatte flows for websitet eller applikationen. Dette kan fx være et købsflow eller sign-up flow. Typisk vil det være med fokus på konvertering.
- Omstrukturere indhold på websitet, så det bedre opfylder brugerens behov.
Læs også: Alle vil arbejde med kunderejsen, men hvordan kan du egentlig det?
Hvilke værktøjer er gode til UX-analyse?
Der er mange værktøjer på markedet som er praktiske, når du vil foretage en UX-analyse. Selv anvender vi et miks af værktøjer, heriblandt Google Analytics og Hotjar. Google Analytics kræver nok ikke megen introduktion; det er et værktøj, der bl.a. giver indsigt i sidevisninger, enheder m.m., mens Hotjar giver os mulighed for at se anonymiserede heatmaps over brugernes navigation og lave screen recordings. Tilsammen supplerer de to hinanden rigtig godt i forbindelse med en UX-analyse.
Et tredje og nyere værktøj her hos os er Mixpanel. Med Mixpanel får du et stærkt redskab til brugeradfærdsanalyse med meget præcis, og derfor endnu mere værdifuld, dataindsamling. Det sker bl.a. ved at Mixpanel tilknytter hver enkelt bruger sin egen profil med eventhistorik, hvilket gør os meget klogere i forhold til brugerrejsen.
Brug Mixpanel til UX-analyser med fokus på brugerrejsen
En af de features, vi er mest begejstret for, er Mixpanels flowrapporter. Når du analyserer UX’en på din hjemmeside, er det i nogle tilfælde nødvendigt at få et overblik over brugerrejsen eller brugerrejserne. Der er naturligvis forskellige former for brugerrejser, men de klassiske brugerrejser har et slutmål med konvertering for øje, og vi har altså brug for indsigt ift. konverteringsoptimering.
Med en særlig flowrapport gør Mixpanel os i stand til visuelt at identificere, hvor i brugerrejsen brugeren konverterer, hvilke steps brugeren tager inden konvertering og ikke mindst hvilke steps, der skaber mest friktion for brugerne, så de måske ender med slet ikke at konvertere.
Ud fra specifikke konverteringsmålsætninger kan vi visuelt få et overblik over, hvor brugerne kommer fra og hvilke steps de tager inden konvertering. Vi kan dertil filtrere i brugergrupper, også kaldet cohorts, for at gøre det endnu mere specifikt.
Udover det visuelle billede af brugerrejsen, giver Mixpanel mulighed for at filtrere specifikke brugergrupper ud fra unikke konverteringsparametre. Det betyder, at vi kan analysere udvalgte målgrupper og deres adfærd samt identificere hvilke brugergrupper, der konvertere bedst. Er der fx brugergrupper, der udviser en høj konverteringsrate, men som ikke er en del af den oprindelige målgruppestrategi, kan det være ganske fornuftigt at tænke strategisk ift. hvilke kommunikative og designmæssige valg, der yderligere træffes. Så konkret en dataanalyse giver dig et utrolig stærkt kort på hånden.
Læs også: Styrk kreativitet og resultater med go', gammeldaws videnskabelig metode
Mixpanel er oplagt til større websites og e-commerceløsninger
MixPanel er et stort værktøj, og ikke nødvendigvis et oplagt valg til mindre, ukomplekse hjemmesider. Der kan mindre passende gøre det.
Er du til gengæld ejer af en mere kompleks digital løsning, og vil I konverteringsoptimere jeres hjemmeside, så jeres UX tager bedre imod kunderne – der følgende konverterer mere?
Ja, så er Mixpanel ikke til at komme udenom, hvis du spørger os. Mixpanel er et indlysende valg til e-commerceløsninger, større websites og apps, hvor der er flere forskellige brugerflows og kunderejser, specifikke konverteringsmål og et stort aktivitetsniveau af brugere.
Læs også: Kom og mød Mixpanel til dataseminar den 31. marts 2022
Husk den oprindelige idé, før du optimerer derudad
En hjemmeside er en levende størrelse, der må udvikle sig i takt med brugernes behov og teknologiens fremskridt. Med dine nye indsigter fra UX-analysen og dine analyseværktøjer er det måske tid til at designoptimere din hjemmeside eller app’en, og hen ad vejen vil du formulere nye hypoteser, der må underkastes en ny UX-analyse. Alt sammen for, at din digitale løsninger er så relevant og nem for brugerne, for at konverteringsraten er høj og i al sin helhed for at du faciliterer en god, stabil brugeroplevelse for brugerne
Og her har vi en opfordring: Husk den oprindelige kongstanke for sitet.
Når vi står med nye indsigter til designforbedringer og konverteringsoptimering, også dem der tager afsæt i brugeradfærdsdata og UX-analyser, så skal vi stadig forholde os til, hvordan det spiller sammen med det oprindelige design, den oprindelige struktur, den oprindelige navigation, den oprindelige interaktion og de oprindelige usability-heurestikker – så vi ikke begynder at ødelægge allerede velfungerende dele af den digitale løsning. Vi må ikke optimere os til u(gen)kendelighed. Ændringerne skal fungere med de oprindelige idéer, og de bør ikke forringe disse eller andre områder i løsningen.
Det kan lyde enkelt, men det er faktisk noget, vi ofte oplever, fordi man ”lige” kan gøre sådan og sådan, og pludselig står man med et mangehovedet bæst, der slet ikke ligner eller fungerer som det, der engang var. Derfor: Evaluér dine data og nye indsigter til forbedringer med den oprindelige vision in mente.
Så får du de allerbedste resultater.
Vil du arbejde professionelt med UX?
Hos GORM Agency designer vi digitale brugerrejser, der udvikler vores kunders forretning med kreativitet og teknologi. Vores kernekompetencer er UX, tech-udvikling og digital marketing – og godt samarbejde, hvis vi selv må sige det.
MORGENSEMINAR: Skab værdi med brugervenlige websites
D. 17 november kan du høre meget mere om, hvorforfokus på et brugervenligt website kan skabe værdi. Og så bliver det desuden et lovkrav fra 2025 med EU's nye direktiv WCAG.