User experience

Vi bygger succesfulde brands med kreative brugeroplevelser. UX handler i sin essens om at forbinde mennesker og teknologi, og at brugerens oplevelse skal give mening. 

  • ux
  • ux-design

UX-design der virker: 4 designoptimeringer, der gjorde hele forskellen

Skrevet af GORM Agency | 24-04-2020

Brancheforeningen Forsikring & Pension driver websitet forsikringsvejret.dk, der indsamler data om voldsomme vejrtilfælde i Danmark med præcise datoer. Disse informationer kan anvendes af borgere, der har fået deres hjem beskadiget som følge af voldsomt vejr, og derfor har behov for dokumentation i en forsikringssag.

På en sådan side skal det være let at finde information. For heldigvis er det jo ikke en type information, man som bruger ofte har brug for at finde.

Desværre var det ikke helt let at finde information på siden – så det hjalp vi med at lave om på.

Løsning baseret på data og analysearbejde

Vi startede med at indsamle data. Ved hjælp af den rigtige Google Analytics-opsætning fik vi informationer om den typiske bruger på forsikringsvejret.dk. Derudover satte vi en spørgeskemaundersøgelse i gang. Med Google Analytics og spørgeskemaet fik vi et overblik over demografiske data og brugernes problemer.

Vi ønskede dog et større datagrundlag for at finde den rigtige løsning på problemet. Derfor lavede vi også skærmoptagelser af brugernes adfærd. Ved hjælp af softwaren Hotjar indsamlede vi en masse data på brugernes specifikke adfærd. Vi endte med at have adgang til over 1.000 sessions fra besøgende på forsikringsvejret.dk.

Et udsnit fra en optagelse af brugeradfærd. De røde streger indikerer forvirring hos brugeren og en unødvendig mængde navigation på siden.

 

Resultatet blev en kort og effektiv brugerrejse

Med data fra både Google Analytics og Hotjar var det lige til at skabe en opdatering af designet, der styrkede brugervenligheden i forhold til at kunne finde den relevante data på sitet - og som slet og ret skabte en enklere og mere intuitiv brugeroplevelse.

Her er hvad vi gjorde:

1) Tydeligere søgefunktion

Søgefunktionen er nu det primære blikfang på startsiden. Oftest vil brugeren have behov for data på en specifik adresse, og derfor vil den typiske brugerrejse ofte starte og slutte med en søgning på startsiden.

2) Optimerede ikoner og illustrationer

Hvorfor bruge ord, når det kan siges med enkelte illustrationer? Vi optimerede knapper og ikoner, så det visuelle på siden fremstod knivskarpt. Derudover indførte vi en farveskematik, som nu viser om de fundne informationer er valideret af DMI eller ej. Det kan nemlig være essentielt i en forsikringssag.

3) Brugervenlig startside

Websitets startside skal være overskuelig og informativ. Derfor implementerede vi - ud over søgefunktionen - både dato, landkort og vejrrapport på startsiden. Derved samles hjemmesidens essentielle funktioner på startsiden, uden at brugeren skal klikke eller scrolle videre.

4) Download PDF

Når den ønskede rapport er fundet, skal brugeren nemt kunne downloade videresende den i en e-mail. Derfor gjorde vi denne funktion tydeligere med et nyt knap-design og en mere central placering.

Få en datadrevet brugeroplevelse

Optimeringen af forsikringsvejret.dk er et godt eksempel på, hvordan vi med forholdsvis enkel dataindsamling og analyse kan danne os et klart billede af, hvor og hvornår frustrationerne opstår hos brugeren. Det banede vejen for en effektiv og målrettet arbejdsproces, hvor vi med simpelt UX-design kunne gøre en kæmpe forskel for sitet.

Skal vi også gøre en forskel for dine brugere?