Content

Vi gør brands relevante med interessant indhold, der fænger og fastholder – fordi det skaber værdi. Det handler om at finde mødestedet mellem brand og det enkelte menneske, så oplevelsen er relevant for begge.

  • segmentering
  • forretningsudvikling
  • strategi
  • content

5 takeaways på Medieudviklingen 2018

Skrevet af Danni Kirstine Skou | 28/01/2019

I slutningen af januar udkom DR Medieforskning med de digitale entusiasters mini-bibel: Medieudviklingen 2018, der rapporterer på medielandskabets udvikling i det forgangne år. Vi har tygget os igennem rapporten og fremhæver her fem interessante hovedpunkter.  

Det er umuligt at opridse alle de fede takeaways fra rapporten, men vi ser her på fem fænomener i danskernes mediebrug som vi allerede spændt følger eller er en del af. Vi kan varmt anbefale at læse hele rapporten samt Danmarks Statistiks 'It-anvendelse i befolkningen', hvis du vil have et dybdegående indblik i udviklingen.

For nu tager vi fat på fem nedslagspunkter. 

1: Genovervej, hvordan I er til stede på YouTube

Er din virksomhed til stede på YouTube? Hvis ikke, så er der rigtig god grund til at genoverveje beslutningen. Ifølge DR Medieforskning er hele 68 % af danskerne på YouTube månedligt – og hele 51 % hver uge. Det gør YouTube til et af de største medier i Danmark. Og det er bestemt ikke kun de unge, der forbruger YouTubes indhold.

YouTube er langt mere end blot videoer – om end de selvsagt fylder en del – for den Google-ejede tjeneste tilbyder også Premium indhold, en musiktjeneste, et vigtigt socialt lag og meget mere. Og så er det verdens andenstørste søgemaskine.

Særligt sidstnævnte faktum er ofte noget, vi oplever at kunder glemmer eller ikke er klar over. At tænke på YouTube som en søgemaskine falder måske ikke naturligt, hvilket er rigtig ærgerligt, fordi I går glip af værdifuld synlighed. For eksempel bør noget så simpelt som videoens titel og beskrivelse som minimum optimeres efter søgevenlige principper.

DR Medieforskning afdækker, at det især er de yngste danskere, der konsumerer indhold på YouTube. Hos de 15-31 årige er 4 ud af 5 forbi tjenesten hver ugen. Men som nævnt er de ældre bestemt ikke tabt bag nogen vogn, for 40 % af de 47-64 årige og 18 % af 65+ årige bruger ugentligt YouTube.

I markedsføringsøjemed er det enormt interessant, og det er helt oplagt at tage højde, når I drøfter hvilke målgrupper I vil nå og hvordan. Ikke at være til stede på YouTube er næsten ikke en mulighed, kan man fristes til at tænke, heller ikke når det gælder kunder eller brugere over 46 år.

Hvis I vil i gang med YouTube (eller støve den eksisterende, lidt efterladte YouTube-kanal af) anbefaler vi, at I lægger en solid indholdsstrategi. Hvilket fedt indhold kan I producere, som både skaber værdi for brugeren og for jer?

DR Medieforskning fremhæver at én af YouTubes særlige egenskaber er nichepræget indhold, hvor der ofte er et socialt fællesskab tilknyttet. Tænk fx friluftsliv, superhelte, kreative sysler og DIY, arkæologi – og så videre. Kan I, og i så fald hvordan, knytte an til en niche?

Medieudviklingen 2018 opridser hvilke videoer som flertallet af YouTube-brugerne ser. Top seks er følgende:

  • Høre musik
  • Sjove videoer
  • Musikvideoer
  • DIY-videoer
  • Søge viden om bestemte emner
  • ’Hvordan virker ting’ videoer

Vi anbefaler som minimum at du anvender YouTube som annoncør, så du benytter lejligheden ­– at så mange danskere er til stede – til at sikre synlighed. Vælg de formater, der passer til det budskab, du vil have ud, og naturligvis giver mening i samspil med dine øvrige kanaler.

2: Bør I producere podcasts?

Podcastlytningen stiger langsomt, men sikkert, fastslår DR Medieforskning. 18 % af danskerne lytter ugentligt til podcasts, og hos 15-31 årige er tallet oppe på 31 %. Forbruget er tredoblet på seks år.

Podcastformatet er dog ikke for alle: Udover at have bedst fat i det yngre segment, så lytter 31 % af danskere med en lang videregående uddannelse til podcasts hver uge. Det er kun tilfældet hos 11 % af danskere med en erhvervsuddannelse.

Podcasts kan dog, når vi holder målgruppen in mente, være et rigtig godt værktøj til at tage ejerskab på et emne eller en niche – ganske som med YouTube. Hvis I lancerer en podcast, fx i samarbejde med Bauer Media eller andre aktører, har det potentiale til at være en stærk tilføjelse til en eksisterende brandingstrategi.

Det, der i øvrigt gør podcasts endnu mere interessante, er udbredelsen af smart teknologi. Smarthøjttalere eller smart speakers, som fx Google Home, åbner op for helt nye muligheder med lyd. DR Medieforskning peger på at Googles indsats på smartområdet, og fordi de nu også fremhæver podcasts i søgemaskinen, har potentiale til at fordoble brugen af podcasts.  

Og hvad er mere passende end nu at se lidt mere på smart teknologi?

3: Smarte højttalere og identitet gennem lyd

DR Medieforskning spår varsomt om fremtiden: Mens visuelle medier er ved at nå et mætningspunkt, stiger forbruget af lyd på nye tidspunkter af døgnet. Med smartteknologiernes komme, hvor Internet of Things er med til at drive udviklingen fremad, ændrer vores forhold sig til medierne.

Hvor vi op til nu har været afhængige af at kunne interagere med en skærm, bevæger vi os så småt over mod interaktion gennem lyd. Googles smarthøjttaler Google Home stemmestyres og assistenten kan hjælpe med alt fra kalenderaftaler, nyheder og styringen af lyset (hvis du har kompatible pærer, naturligvis). DR Medieforskning skriver at ”det skærmløse internet ikke længere er en fremtidsvision, men en teknologisk løsning”.

Denne udvikling bør mane til eftertanke og handling, blandt andet i forhold til virksomhedens lydidentitet (eller mangel på samme). Hvor lyd på fx Facebookvideoer oftest ikke bliver afspilles, så er lyd i denne sammenhæng anderledes afgørende. Hvordan arbejder I med lyd i jeres identitet og branding?

Her hos GORM fik alle medarbejdere en Google Home Mini i julegave i 2018. Det driver ugentligt mange samtaler blandt os, fordi vi hver især gør os overvejelser over, hvad der virker og ikke virker – og hvordan det allerede, for nogen, påvirker hverdagen.

I forhold til smart speakers rejses også spørgsmålet: Hvor bliver mine data af, når Google pludselig har adgang til måske hele familiens kalendere og henter informationer gennem samtaler? Det er, set i lyset af medieåret 2018 med skandaler hos Facebook og andre større aktører, værd at dvæle ved.

Læs også: 5 takeaways på Medieudviklingen 2016

4: Mobilen er enhedEN

Det kommer næppe som nogen overraskelse, at mobilen har kæmpet sig hele vejen op til tronen og nu er den ubestridige hersker over enheder, som vi danskere bruger til at gå på nettet fra. Tronskiftet skete allerede i 2017 og i 2018 er det blot cementeret.

72 % af danskerne brugte i 2018 dagligt mobilen til at tilgå nettet. Det er en stigning på fire procent siden 2017. Tallet for desktop er på 61 %, en tilbagegang på en procent fra året før. Det er især de unge, der ikke kan undvære den lommeboende morskabsmaskine.

Når vi hos GORM skaber indhold, så er et af de faste dogmer, at indholdet skal fungere til mobil. Der er fortsat mange kunder, der endnu ikke kender til mobilen som primær adgang til nettet. Vi analyserer både for eksisterende og nye kunder, hvordan billedet ser ud i forhold til mobil versus desktop. Og billedet er som oftest det samme: Mobilen er den enhed som brugerne langt overvejende anvender.

Det stiller ikke blot krav til indholdet, vi skaber – fx videoer til social – men til websitet. Jeres website bør være mobiloptimeret, speedoptimeret og tilbyde så god en brugeroplevelse som muligt. Ellers er den indsats, vi leverer via social, Google og andre kanaler, ikke så stærk som den potentielt kan være.

Udviklingen i udbredelsen af smartphones har taget fart de seneste år. I 2011 havde to ud af fem danskere en smartphone, mens tallet i 2018 er ni ud af 10.

5: Gaming er større end trykte medier

Her på kontoret har en håndfuld medarbejdere en stolt tradition: CounterStrike. Et par gange om dagen mødes de i Dust 2 eller en af de andre baner, og så går den vilde jagt.

Og ifølge DR Medieforskning er gamerne hos GORM bestemt ikke alene: Spil og gaming udgør som mediekategori 6 %. Det lyder måske ikke af meget, men det er mere end trykte medier. For de 15-29 årige udgør gaming hele 10 % af medieforbruget.

Sammenholder vi med Danmarks Statistiks publikation ’It-anvendelse i befolkningen 2018’, så er det 40 % af danskerne, der spiller eller downloader spil online. Det er en stigning på 7 % siden år 2010. Tager vi desuden Esportens fremadstormende færd med i overvejelserne, så kan der være et stort potentiale i at se på, hvordan man kan gøre sig relevant over for især den yngre målgruppe.

Vi har tidligere holdt morgenmøde om Esport i samarbejde med det tidligere MTG, der nu hedder NENT Group, der er en pionér på Esportsområdet. Der er mange kommercielle muligheder i Esporten og de segmenter, der følger med, så måske er det noget, I kan få glæde af?

 

Vi håber, du har fået inspiration til videre arbejde i artiklen. Der er naturligvis mange flere guldkorn at komme efter, så hvis du har mod på merlæsning finder du Medieudviklingen 2018 her.