FTFa

I 2021 lancerede vi en helt ny hjemmeside for a-kassen FTFa og deres cirka 145.000 medlemmer. FTFa er en a-kasse for alle, og de kom til os, fordi deres hjemmeside skulle opfylde WCAG-kravene for webtilgængelighed. Men det blev til meget mere end det! Læs om samarbejdet og den digitale transformation lige her.

Samarbejdet med FTFa drejede sig til at begynde med om, at deres hjemmeside skulle efterleve WCAG-kravene til webtilgængelighed og evt. opgraderes til Umbraco 8.

På den indledende workshop opdagede vi imidlertid, at der var flere behov som vi kunne imødekomme ved at opgradere sitet yderligere. Redaktionel frihed og meningsfuld præsentation af indhold blev sammen med WCAG-tiltagene hjørnestenene af den nye hjemmeside.

WCA- hvad for noget?

For de uindviede, så er WCAG-kravene en række standarder der skal sikre, at alle kan begå sig på internettet – om så man har begrænset syn, ikke kan betjene en mus eller lever med andre funktionsnedsættelser. Det kaldes også for webtilgængelighed. WCAG-kravene bliver indført lidt ad gangen, og pt. omfatter de kun offentlige institutioner. Fra 2025 gælder de imidlertid for alle virksomheder, så der er god grund til at blive bekendt med dem allerede nu.

Til arbejdet med ftfa.dk allierede vi os med virksomheden Ballast, der specialiserer sig i tilgængelighedsvurderinger. Deres skarpe specialister udførte en ekspertgennemgang af FTFa’s hjemmeside med fokus på WCAG-optimering, og det pegede særligt på tre fokusområder for vores UX-folk:

  • Tastaturnavigation og fokusstadie
  • Øge kontrastforhold
  • Optimere til skærmlæsning

Vores UX- og UI-specialister sørgede for, at løsningen tager højde for disse konkrete tilgængelighedskrav, så den nye hjemmeside – ligesom FTFa – er for alle. Vi har bl.a. implementeret brugervenlig tastaturnavigation, hvor det valgte menupunkt fremhæves, øget kontrastforholdene og optimeret hjemmesiden til skærmlæsning.

Den redaktionelle frihed er større

Noget af det som den indledende UX workshop understregede – og som slet ikke var en del af de oprindelige krav til den nye løsning – var behovet for større redaktionel frihed. I en travl hverdag med mange gøremål, så kan en besværlig digital løsning skabe frustrationer og stjæle værdifuld tid, og det var netop tilfældet her.

Vi sammensatte en brugervenlig backend, hvor redaktørerne hos FTFa nemt og hurtigt kan ordne deres opgaver. Vi har skræddersyet Umbraco til deres digitale gøremål med et modulært system med fokus på simplificering, ligesom vi har ført den samme visuelle identitet videre. Det mindsker forvirring og højner kort og godt effektiviteten med genkendelighed på tværs af front- og backend.

Relevant indhold til den enkelte

Vi har arbejdet med at præsentere relevant indhold på det nye ftfa.dk.

Når medlemmet bevæger sig rundt på hjemmesiden, bliver de præsenteret for nøje udvalgt indhold i tråd med det, de læser om – fx det at være blevet ledig. Vi promoverer bl.a. indhold, der ikke nødvendigvis er det, brugeren bevidst søger efter, men som kan hjælpe dem med at blive klogere på et bredere område. Det gælder også arrangementer og events inden for området, så der overalt på sitet bliver arbejdet med større synlighed og relevans.

Et af vores vigtigste værktøjer for at vise, hvordan den kommende løsning ville imødekomme de forretningskritiske behov, var en klikbar wireframe, hvor FTFa fik en fornemmelse for struktur og flow både på desktop og mobilsitet.

Undervisning i den nye backend giver tryghed

Som sløjfe på samarbejdet om det nye website rundede vi af med at undervise FTFa’s nøglemedarbejdere i den nye backend. Vi viste dem bl.a., hvordan sektionerne i backenden kan bruges og gav en grundig indføring i backendstrukturen.

Det er en af vores kerneværdier at sørge for en god overlevering, fordi en ny løsning nemt kan sprede usikkerhed og utryghed. Det undgår vi, når vi overleverer på en ordentlig måde, ligesom det var tilfældet med FTFa.

Uddrag af tilbagemelding fra vores fantastiske samarbejdspartner hos FTFa

I har været mega tålmodige, dedikerede, professionelle og super dygtige hele vejen igennem. Det har gjort det til en meget stor fornøjelse for mig at samarbejde med hver enkelt af jer – lige fra rammesætning, valg af version og platform, databaseline, udvikling af wireframes og design, over projektledelse, undervisning, helpdesk-sager, deployments osv.

Fra kundesiden betyder det virkelig meget at man bliver hørt og taget alvorligt, men samtidig hjulpet på vej, når viden eller kompetencer ikke rækker indenfor feltet. Og det er i gode til!

Jeg glæder mig til at fortsætte vores samarbejde.

Kristine Vestergård Christoffersen
Digital kommunikationskonsulent