Brugerindsigt: 20 % holdt iPad’en som en bog – det imødekommer websitet i dag
Før vi gik i gang, dykkede vi ned i alle de marketingdata og kundeindsigter, Landbrugslotteriet lå inde med, så vi forstod brugerrejsen, brugernes behov og deres adfærd online.
Nok er vi eksperter, men brugeradfærd er en foranderlig størrelse, og vi tager altid udgangspunkt i den enkelte virksomheds verdensbillede – sådan skaber vi de bedste online marketing resultater.
Landbrugslotteriet gav os og projektets andre stakeholders et grundigt indblik i deres brugeres adfærd. Vi lærte bl.a. at hele 20 % af brugerne besøgte landbrugslotteriet.dk fra en vertikal iPad – du ved, ligesom når man holder en bog. Det er faktisk første gang, vi ser det så utvetydigt, og det var en vigtig erkendelse ift. websitet og dets design, fordi det skal imødekomme denne brugeradfærd.
Vi erfarede også, at 59 % af brugerne besøger websitet fra en mobil enhed (smartphone eller tablet). Derfor anbefalede vi, at sitet blev udviklet ud fra en mobile first-tilgang, hvor brugervenlighed og enkelhed er nøgleord.