Vi skaber effektive online marketing løsninger, fordi vi forstår teknologi og brugeradfærd. Vi arbejder dedikeret med data og søger konstant at omsætte indsigt i brugeradfærd til forretningskritiske handlinger.
- forretningsudvikling
- seo
13 gode råd til at skrive bedre SEO-tekster
Når du arbejder seriøst med SEO-optimering, så er der ingen vej uden om det gode indhold. Vi må skabe indhold, der matcher lige præcis det, brugerne leder efter, og SEO handler derfor i høj grad om at skrive. Lad os se på, hvordan du bærer dig ad med det.
Før du kan gå i gang med at skrive gode SEO-tekster, må du allerførst dreje lampen over mod brugerne. Vi er nødt til at have vores baggrundsviden om dem på plads, før vi gør noget andet. Derfor: Hvad er brugernes adfærd og hensigt?
Undersøg brugernes søgeadfærd
For at finde ud af, hvad folk vil med deres søgning – og dermed hvilke søgninger, der er relevante for jer at optimere efter – er to analyser nødvendige. En søgeordsanalyse og en indholdsanalyse.
Søgeordsanalysen viser, hvor stor volumen og relevans er. Hvad søger folk mest efter, og hvilke søgninger er mest relevante for virksomheden? Det er gennem søgeordsanalysen, I finder de primære og sekundære søgeord, jeres indhold skal fokusere på.
Indholdsanalysen skal afdække hensigten bag søgningen og den skal inspirere dig. Her undersøger man hvilket indhold, der allerede rangerer godt i søgeresultaterne, finder fællestræk og lader sig inspirere af det til eget indhold. I skal kigge konkurrenterne over skulderen og så ellers forsøge at gøre det endnu bedre.
Det er med søgeordsanalysen og indholdsanalysen ved hånden, at I kan begynde at lægge en strategi og køreplan for jeres indhold. Der er også en masse teknisk SEO, I skal have på plads for, at jeres SEO-optimering lykkes og brugerne ultimativt får den gode brugeroplevelse.
Når du ved, hvad brugerne søger efter, kan I begynde at skrive tekster, der matcher deres behov.
Hvad er SEO?
Søgemaskineoptimering eller SEO betyder, at du forbedrer din hjemmesides organiske placering i søgemaskinerne. Formålet med SEO optimering er at være til stede, når brugere søger efter noget på Google, og gerne så højt i søgeresultaterne som muligt. Du optimerer din hjemmeside ved at kende brugernes søgeadfærd, arbejde med hjemmesidens tekniske SEO samt velskrevne SEO-tekster og andet indhold, der faciliterer en god brugeroplevelse.
Denne artikel er del af en serie
Du kan læse meget mere om SEO-optimering. Du kan fx dykke ned i:
Match hensigt med indhold i dine SEO-tekster
Når vi tilrettelægger det indhold, der skal gøre jer synlige, skal vi starte med at vende salgstragten på hovedet. Vi er vant til at starte bredt og snævre ind til sidst, men det forholder sig altså anderledes med SEO-optimerede tekster, fordi:
- Dem, der ved præcis, hvad de leder efter og er klar til at trykke køb, skal bekræftes som det første og let kunne tilgå servicen/produktet. Ingen svinkeærinder i toppen.
- Til dem, der endnu ikke er klar, er salgstalen øverst stadig god, men når de scroller ned mod midten, skal de finde mere information, der hjælper dem med at træffe en beslutning.
- Til de brugere, som først lige er begyndt at researche, er det vigtigt at præsentere detaljeret produktinfo, instruktioner m.m. ned mod bunden. Detaljerne er med til at afklare spørgsmål, skabe gennemsigtighed og adressere usikkerheder, og samtidigt positionerer teksten dette særlige produkt som et oplagt match til søgerens behov.
Når ovenstående er sagt, så er det jo tit ganske urealistisk, at én side kan opfylde alle de behov på en gang. Det ved Google også. Derfor anbefaler vi, at I laver undersider, der hver især går i dybden med emner relateret til søgningen. Det kan være en god idé at mappe disse undersider, så du har overblikket og ved, hvad meningen med ”galskaben” er.
Laver I tilstrækkeligt med undersider samt en hovedside relateret til et særligt emne, så kaldes det i øvrigt en indholdsklynge eller på engelsk en topic cluster. En veltilrettelagt og velskrevet indholdsklynge kan både påvirke jeres troværdighed og positionering på Google, og er derfor en væsentlig strategi for SEO optimering.
Lad os blive lidt ved det.
Volumen af indhold betyder noget for placeringen i søgeresultaterne
Èn side kan som oftest ikke opfylde alle informationsbehov inden for et område. Det er en dårlig brugeroplevelse at skulle scrolle en kilometerlang side igennem – og så kan siden nemt fortabe sig i utidig detaljerigdom, hvor det ikke hjælper den enkelte læser. Derfor kan alt om et emne ikke bo på samme side.
Løsningen på de hjemløse delemners boligforhold er at oprette undersider til en produkt- eller kategoriside, hvor flere detaljer om et produkt eller kategori bliver gennemgået i dybden. Det giver jer mulighed for at skrive særskilte SEO-tekster til sider for de mest nicheprægede søgninger, der fortæller søgemaskinerne, at I er eksperter og go-to på det givne område.
Tager vi fx udgangspunkt i økologi, så kunne vi få en indholdsstruktur som denne:
Læs også: Få styr på det fundamentale i on-page SEO
Kvaliteten er afgørende for, at SEO-optimeringen lykkes
Volumen kan imidlertid ikke gøre det alene. Heldigvis er de dage long gone. Kvaliteten af selve SEO-indholdet er vigtig, men ofte underprioriteret eller ikke anerkendt. Det er skørt, for overvej det lige:
Tekst er basis for hele SEO-indsatsen. Det er tekst, algoritmen kan afkode, vurdere og kategorisere. Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at man skal skrive indholdet til algoritmerne. Vi skal først og fremmest skrive til mennesker og ikke maskiner.
Vi skal gøre, hvad vi kan for, at mennesket på den anden side af skærmen får en god oplevelse. Vi har gjort et rigtig godt stykke arbejde, når både menneskerne og søgemaskinerne finder mening med vores hjemmeside.
SEO-tekster er meget mere end bare tekst
Når det kommer til indholdet, er det vigtigt at tænke i mere end tekst. Vi skal forføre og tage højde for, at mennesker er forskellige og derfor også vil finde forskellige indholdselementer mere eller mindre værd at bruge tid på. Derfor bør I udover selve SEO-teksten også arbejde med designet, billeder, video, lyd, animationer eller selve funktionaliteten.
En hurtig og egentlig ret væsentlig sidebemærkning er, at jeres CMS bør kunne facilitere det her arbejde, så det er så nemt for jer som muligt – alternativet vil i hvert fald hurtigt kunne have konsekvenser for jeres hjemmesides synlighed, hvis SEO-optimering simpelthen er for bøvlet i det daglige.
Alt, hvad der gør oplevelsen meningsfuld og får den potentielle kunde til at blive på siden længe, er en indikator til Google om, at siden er et godt match til søgningen. Det er et såkaldt brugersignal, som Google belønner med bedre placeringer i søgeresultaterne.
13 anbefalinger til dig, der vil skrive bedre SEO-tekster
- Lav en søgeordsanalyse og vælg et primært og sekundært søgeord.
- Det primære søgeord skal helst indgå i title tag, overskrift og løbende gennem teksten.
- Men husk hensigten med brugerens søgning og på det, du forsøger at hjælpe dem med, i stedet for at keyword stuffe som var der ingen dag i morgen.
- Skriv et sigende title tag og meta description, der gør brugeren nysgerrig – uden at være clickbait – og hold, hvad du lover. Det er vigtigt at indfri de forventninger, du har opbygget ude på Google, for ellers risikerer du at skuffe potentielle og eksisterende kunder. Hvis de møder noget helt andet end det, du lovede, vil de hurtigt forlade siden igen, og det er et negativt brugersignal, der fortæller Google, at din side ikke leverer en meningsfuld oplevelse – og derfor vil den falde i søgeresultaterne.
- Ha’ styr på H1, H2, H3 osv., både i de enkelte SEO-tekster og på det overordnede site. Det giver Google en forståelse for, hvad siden eller siderne handler om.
- Skriv tilstrækkeligt med tekst … Og hvad er så det? Du kan hurtigt finde mange bud på, hvad den rette længde på en SEO-tekst er. Vi plejer at gå efter ca. 1.000 ord, men det er altså en opskrift, som du godt kan freestyle på. Ta’ i stedet at huske på emnet og vær kritisk: Kommer du godt nok omkring dit emne til, at en læser vil være tilfreds? I så fald anbefaler vi, at du giver siden noget tid og ser, om Google er enig. Det er jo mennesker og ikke maskiner, der er modtagerne, og vi har endnu ikke mødt en bruger, der jublede over lige akkurat dét eller dét antal ord på en side. Så længe længden er tilstrækkelig til, at de bliver hjulpet godt videre :)
- Glem ikke de andre indholdselementer som video, lyd, billeder, faktabokse, polls og så videre, der kan tiltale alle dem, der har for vane at blive væk i en lang tekst.
- Tjek konkurrenterne. Tag dig tid til at sætte dig godt ind i emnet og læs på konkurrerende websites – det gør dig ikke blot klogere på, hvad I er oppe imod, men også på relaterede ord og fraser som Google vil forbinde jeres site med, og dermed måle jer op imod, når SEO-siden er søsat.
- Tilføj gerne søgeordet til meta description. Det kan hjælpe den søgende med at afkode, om det er værd at klikke på jeres indhold.
- Der er faktisk også tekst på billeder. Det vil sige, der er tekst i billedets titel og ALT-tekst – og de er værd at navngive, for de er også med til at definere og styrke indholdet.
- Gør teksten læsevenlig. En wall of text uden overskrifter, fremhævninger eller andre elementer, der bryder den op – det er ikke en god oplevelse. Du kan have skrevet nok så god en tekst, men hvis den er kastet ind på siden uden tanke for, hvordan den er formateret og støttet af andet indhold, så saboterer du dit eget arbejde. Hvis du er i tvivl om, om siden er god nok, så få en kollega til at vurdere den.
- Overvej dit call to action. Led brugeren videre til det, der er meningsfuldt for dem – og for dig.
- Hold dit indhold ved lige. SEO er en dejligt levende størrelse, og det, der var fremragende i går, er det ikke nødvendigvis i morgen. Hiv derfor godt op i strømperne og snør skoene til, for du er med i et maraton, der ikke slutter lige foreløbig – med mindre da at konkurrenterne skal have lov at løbe af sted med de gode placeringer.
Brug for assistance til SEO-optimering?
Leder du efter en digital partner, der kan hjælpe jer med at strukturere og styrke jeres website, så I får mere værdi ud af Google – så ræk ud. Vi giver kaffe både i København og Aarhus.
R.I.P. til Googles Universal Analytics – og velkommen til nye arbejdsgange
Den 1. juli er et endegyldigt farvel til Universal Analytics, som ikke længere vil tage ny data ind fra denne dag. Det betyder også starten på en ny hverdag med nye web analytics-værktøjer. Vi anbefaler Piwik PRO - læs med her, hvis du vil vide hvorfor.
Hvad er Piwik Pro?
Bliv klogere på Piwik Pro – vores anbefaling af et web analytics-værktøj som både giver dig førstepartsdata og bliver hostet i EU.
Hvad er førstepartsdata – og hvorfor er det vigtigt?
Ord som førstepartsdata og tredjepartsdata bruges i flæng af data-specialister inden for marketing, teknologi, CRM, personalisering og hvad har vi. Men hvad er egentlig forskellen – og hvorfor er førstepartsdata så vigtigt?