Dark patterns vildleder dig på nettet – lær at genkende dem

Har du nogensinde følt, at en hjemmeside eller app har fået dig til at gøre noget, du egentlig ikke havde lyst til? Eller til hensigt? Så læs med her og få en forståelse for det greb, virksomheder kan bruge, for at få dig til det alligevel. Det går under betegnelsen 'dark patterns'.

Du kan måske genkende flere af disse situationer: Har du følt at en hjemmeside skyndte på dig, for at få dig til at købe et tilbud før det løb ud? Har knappernes farver givet anledning til misforståelser? Eller har du brugt ualmindeligt lang tid på at afmelde dit abonnement, fordi knappen var mere skjult end hvad godt er?

Når en virksomhed gør brug af værktøjer, som gavner dem selv, men som bevidst er designet til at vildlede forbrugeren, er der tale om dark patterns.

Læs også: Små, men store: Kender du styrken i mikrointeraktioner?

Hvad er dark patterns?

Begrebet (og dermed den bagvedliggende tilgang) blev bragt frem i lyset af Harry Brignull i 2010. På det tidspunkt voksede e-handel eksplosivt, og det betød også, at midlerne hvormed målet blev nået, var ... ja, i visse tilfælde meget tvivlsomme. 

Formålet var klart: Det handlede om at få kunderne til at tilmelde sig flere abonnementer og at ramme specifikke målgrupper for at generere et større salg. Derfor begyndte man at designe vildledende brugerflader for at manipulere kunden til at foretager handlinger, som de i bund og grund ikke ønskede.

Dark patterns er i virkeligheden er paraplybetegnelse, og Harry Brignull har kategoriseret i alt 12 forskellige typer af dark patterns ud fra, hvad det primære formål er. Jeg har listet dem nedenfor for at give et billede af, hvor omfattende dark patterns-begrebet er. At gennemgå alle 12 er omstændigt, så jeg vil i stedet opfordre dig til selv at læse nærmere, så du bedre kan identificere og gå udenom fænomenet.

1. Trick questions
2. Sneak into basket
3. Roach motel
4. Privacy zuckering
5. Price comparison prevention
6. Misdirection
7. Hidden costs
8. Bait and switch
9. Confirmshaming
10. Disguised ads
11. Forced continuity
12. Friend spam

I denne artikel introducerer vi dig for tre udvalgte kategorier af dark patterns. Du får løbende eksempler, så det hele bliver en smule mere håndgribeligt.

Eksempel på dark pattern: Roach motel

På godt dansk dækker denne kategori, at det er dejligt nemt at komme ind – og fandens svært at komme ud igen.

Et kendt eksempel er vanskeligheden i at slette sin konto på den amerikanske nethandelsside Amazon. Det lyder umiddelbart som en simpel opgave, men Amazon har gjort det utrolig svært for den helt almindelige bruger at komme af med sin konto igen. Logisk set vil de fleste gå ind på ”Your Account”, da det jo er her, man finder alle sine brugeroplysninger.

Men hos Amazon er det ikke så simpelt.

Jeg satte en lille test op her på kontoret for at tjekke, om det virkelig er så svært at slette sin konto som rygterne siger. Jeg allierede mig med tre kolleger, der naturligvis er kompetente udi internet skills: Vores data & analytics specialist Simon, vores frontend-udvikler Martin og vores UX director Lasse. Det, der burde være en kort proces, tog mine kolleger mellem 4-8 minutter at komme igennem. Alle tre måtte i øvrigt et smut forbi Googles søgemaskine, fordi Amazons roaching er så gennemført.

Hvad kræver det så at slette sin konto? Du skal starte i footeren. Her klikker du på ”Help” for efterfølgende at gå ned midt på siden og klikke på ”Need more help?” – og ja, det er faktisk så lang en proces, at jeg i stedet har lavet en GIF, der taler for sig selv:

Eksempel på dark pattern: Friend spam

Ingen bryder sig om spam og slet ikke, hvis det viser sig, at du pludselig er afsender på e-mails, du ikke selv har skrevet. Der er desværre en risiko for at dette kan ske, når du tilmelder dig en service eller downloader en applikation, der beder om adgang til dine e-mail-kontakter. Det kan virke som en venlig service, hvor de bare forsøger at hjælpe dig, men i virkeligheden har du givet dem lov til at kontakte og spamme dine kontakter.

Et eksempel på dette var, da den professionelle netværksplatform LinkedIn skrev til blogger Dan Schlosser og spurgte, om de måtte styrke hans netværk. Da Dan svarede ja tak, betød det, at LinkedIn udsendte tusindvis af e-mails til dem i hans netværk, der ikke havde en LinkedIn-profil i forvejen. Ikke nok med e-mailen blev sendt til hele hans netværk – den var også sendt afsted med Dan som afsender i stedet for LinkedIn selv. Alt dette endte ud i en retssag som LinkedIn tabte i 2015, hvor de måtte betale en bøde på 13 millioner dollars.

Som Harry Brignull har udtalt: ”Vores bedste middel mod dark patterns er at være klar over, at de er der og ”shame” de virksomheder, der benytter sig af det”. Vi er i al fald enige i, at man kommer længst med ordentlighed!

Læs også: Derfor falder tilfredsheden over tid: Det er Kano-modellen, der er på spil

Eksempel på dark pattern: Misdirection

På mange måder er designet det sprog, vi læser en hjemmeside i. Det er det, som definerer vores oplevelse af noget, og derfor har vi også brug for at blive præsenteret for ting, vi kan stole på. Når vi læser på nettet, er det sjældent at vi læser ord for ord. De fleste benytter en skimmeteknik for at forstå sammenhængen og ikke de enkelte ord. Det betyder også, at hvis en virksomhed ønsker at få dig til at begå en bestemt handling, kan de lede din opmærksomhed mod noget specifikt, så du ikke opdager, hvad der ellers foregår på siden.

Et simpelt eksempel kan være brugen af farver.

Som billedet nedenfor viser, har de i denne cookiepolitik valgt at bruge farverne rød og grøn. Den røde farve associeres oftest med fejl og fare, hvorimod farven grøn leder tankerne hen på noget mere håbefuldt, troværdigt og godkendt. Selvom dette billede ikke optræder i et købsflow, hvor virksomheden forsøger at snyde dig til at lægge noget i kurven som du egentlig ikke manglede, så er det stadig et eksempel på, at vi ofte bliver udsat for små triggers. I denne situation vil man med stor sandsynlighed ikke læse den grønne eller den røde tekst, men blot automatisk klikke på den grønne ”OK” knap, da det virker som det mest sikre valg.

Sæt altid brugerne først

Dark patterns er altid etiske uforsvarlige og uordentlige. Når vi sætter rammerne for brugernes oplevelse, så skal vi helt overordnet huske på at sætte netop brugerne først. Vi skal ikke opstille rammerne for oplevelser, der hovedløst fokuserer på den kortsigtede fortjeneste. Der skal være en tydelig transparens i forhold til, hvad formålet er med de handlinger som brugeren oplever på hjemmesiden. Hvis en virksomhed benytter sig af funktioner, som virker mistænkelige for kunden, er der en risiko for, at de føler sig svindlet. Og på sigt kan det lede til ikke uvæsentlige tab for virksomheden (kilde). 

Derfor opfordrer vi dig til:

Sørg for, at din virksomhed har fokus på et brugervenligt design, der gør det let for de besøgende at finde det, de søger. At gøre det, de egentlig har til hensigt. Uanset om det er deres første og eneste besøg eller om de er tilbagevendende kunder. For hvad er en virksomhed egentlig uden kunder?

Har du lyst til at læse mere, kan du finde en lang liste med spændende artikler her.