Vi gør brands relevante med interessant indhold, der fænger og fastholder – fordi det skaber værdi. Det handler om at finde mødestedet mellem brand og det enkelte menneske, så oplevelsen er relevant for begge.
- strategi
- content
- Sociale medier
Sådan optimerer du dit Facebook-indhold til at have størst effekt i Facebook-appens nyhedsstrøm
I denne artikel får du en god og kortfattet tjekliste til effektivt indhold på sociale medier. Med den ved hånden kan du gennemgå det indhold, I knokler på, og tjekke af, om det tjener jer bedst muligt.
Opdateret november 2020
Når du annoncerer på Facebook og andre sociale medier, bør du tænke ”mobile first”. Ifølge DR Medieforsknings publikation 'Medieudviklingen 2019' er 74 % af danskerne på internettet fra en mobiltelefon hver dag. Det er 12 % flere end det er tilfældet fra en computer.
Denne vedholdende tilstedeværelse på mobilen stiller krav til, hvordan vi udvikler indhold og hvordan vi bedst tager hånd om brugerens oplevelse. Det betyder med andre ord, at du og din virksomhed nøje skal strukturere jeres indhold ift., hvordan brugerne oplever indholdet på en mobiltelefon.
Tjekliste til effektivt SoMe-indhold
1) Gør brug af skræddersyede videoformater til SoMe (1:1, 9:16) til Facebook, Instagram, Linkedin eller Snapchat (og hold dig opdateret på hver enkelt platform, for der sker meget nyt, når nye formater kommer til)
2) Sigt efter rækkevidde (med mindre konvertering er afgørende)
3) Udgiv aldrig kreativt indhold uden mediespend (det er spild af tid, når kun en lille brøkdel ser det!)
4) Husk på, at de første tre sekunder af en video er de allervigtigste (I kan ikke forvente mere dwelltime end dette)
5) Skab tydelig branding i første frame
6) Producer indhold, der kan opleves uden lyd (de færreste vil alligevel opleve den)
7) Etabler en klar og konsistent brand-oplevelse (design og tone of voice)
8) Opnå en konsistent indholdsoplevelse (hvad er vores "kontrakt" med modtagerne?)
9) Tænk mobile first. Både på SoMe og eget site (tænk på statistikken, tab ikke 74 % af danskerne på gulvet)
10) Vær åben for dialog (engagement fortæller os noget om, hvorvidt målgruppen finder vores indhold interessant og vedkommende, men gør det ikke til formålet i sig selv)
Læs også: Styrk kreativiteten med go', gammeldaws videnskabelig metode
Sådan kan et stærkt mobile first budskabshierarki se ud for indhold på Facebook
1) Video: Få budskab og branding frem i løbet af de første tre sekunder.
Når du bruger billeder eller videoer på dine annoncer, får du overordnet en større synlighed end posts uden billeder eller video. I disse år performer video klart bedst, hvorfor vi også anbefaler dette. Det er dog altafgørende for indholdets effekt, at du holder dig inden for de anbefalede størrelser – det skal jo helst se godt ud 😜
2) Posttekst: Få budskabet frem på de første to-tre linjer. Her vises den primære tekst – uden at modtageren skal klikke på 'Se mere' (ca. 125 tegn).
3) Link-overskriften forener annoncens budskab og CTA - gør den kort og præcis, uden at blive click-bait. Overskrifter på mere end 40 tegn kan blive skåret af.
4) Det sidste, dit publikum ser i en post, er den sidste del af postteksten. Man skal klikke "Se mere" for at se denne del, og det er således kun de virkeligt interesserede, der klikker videre.
5) Visuelle greb som smileys og punktopstilling gør postteksten overskuelig.
😎 Brug gerne smileys - også i topteksten. De fanger øjet.
🤓 Brug gerne punktopstilling. Det gør teksten let og overskuelig at læse.
💩 Smileys skal selvfølgelig være relevante og "on brand" (og ikke være for mange).
Hold dig opdateret på de tekniske specifikationer for hver platform
Specifikationer til Facebook & Instagram
Vil du vide endnu mere om Facebook marketing?
1. Inspiration: I samler sikkert allerede marketingdata. Men hvilke tilskrivningsmodeller arbejder I ud fra? Besøg vores introduktion til, hvordan din virksomhed kan måle effekten af jeres Facebook-aktiviteter.
2. Guide: Kom i gang med dynamic creative ads på Facebook. Få indblik i, hvordan I kan optimere jeres annoncering med dynamic creative ads – hvis det da passer til jeres setup.
3. Introduktion: Alle taler om datadrevet marketing, men hvad er det? Vi ser på, hvad data er, hvad marketingdata er ... og hvordan det hele kan gøre jer klogere.
Nå, hvad skal vi så bruge metaverset til?
Mange møder metaverset med en vis portion skepsis, mens andre tech-evangelister nærmest drømmer om at uploade deres sjæl til metaverset. Jo før, des bedre. I denne artikel ser vi nærmere på, hvad man som brand i en snarlig fremtid egentlig kan bruge metaverset til.
Mediemixets underdogs: Reddit
I anden del af vores artikelserie om de oversete medieplatforme, går vi i kødet på Reddit. De fleste anser nemlig Meta og Googles platforme som selvskrevne i deres mediemix, men der kan være rigtig meget godt at hente ved at tage nogle mere utraditionelle valg. I serien “Mediemixets Underdogs” tager vi et kig på de mindre (men stadig store) platforme. Vi startede med Pinterest, next up er Reddit: de anonyme internet-trolls’ højborg. Eller er det?
Takeaways fra Medieudviklingen 2022
Så er det igen blevet den tid på året, hvor DRs Medieudvikling udkommer. I rapporten dykker DR Medieforskning ned i danskernes medievaner – og 2022 blev et år, hvor danskerne i store træk skruede op for de digitale platforme og ned for medier som tv og radio. Hvis du ikke selv får pløjet dig gennem rapporten, så har vi her samlet de fire største tendenser, så du er med på beatet i medieland.